Analyse: Erhvervsuddannelser og HF løfter unge, der har dårlige odds for at få en uddannelse

Pressemeddelelse

23.6.2023 07:11:15 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Mange unge med kognitive eller psykiske diagnoser og lave karakterer fra grundskolen har valgt en erhvervsuddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De unge med dårlige uddannelsesodds er også overrepræsenterede på HF og HF-enkeltfag. Det er vigtigt, at vi politisk prioriterer de uddannelsesretninger, der løfter udsatte unge, mener tænketanken. Det er blandt andet vigtigt, at udsatte unge kan tage uddannelser på nedsat tid.

Det er primært erhvervsuddannelserne og HF, der løfter unge med dårlige uddannelsesodds.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

I analysen undersøger tænketanken, hvilke ungdomsuddannelser der er de mest brugte for unge med dårlige odds for at få en uddannelse.

Konkret undersøger analysen unge med enten kognitive eller psykiske diagnoser, for eksempel autisme eller ADHD, og unge med lave karakterer i dansk og matematik ved afslutningen af 9. klasse. Nogle har begge typer af risikofaktorer, som er kendt fra tidligere undersøgelser for at være de største barrierer for at få en uddannelse.

Analysen viser, at 53 procent af de unge mænd, der enten har en kognitiv/psykisk diagnose eller ikke har opnået mindst 02 i dansk og matematik ved afslutningen af grundskolen, er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse. Det er en overrepræsentation. Til sammenligning er det nemlig kun 22 procent af alle unge mænd, der er i gang med eller har fuldført en erhvervsuddannelse.

For de unge kvinder med dårlige uddannelsesodds er det 30 procent, der er i gang med eller har gennemført en erhvervsuddannelse, mens det kun gælder for 8 procent af alle unge kvinder.

”Vi har en kæmpe udfordring med at hjælpe de 43.000 unge uden job og uddannelse godt videre, så de får en uddannelse. Mange af de unge har problemer, som det ordinære uddannelsessystem har svært ved at rumme, men det er helt tydeligt, at erhvervsuddannelserne tager et kæmpeansvar for at løfte udsatte unge mænd og kvinder,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Også HF og HF-enkeltfag er langt mere udbredt blandt unge med dårlige uddannelsesodds end blandt andre unge. Der er fire gange så mange unge med diagnoser og/eller lave grundskolekarakterer, som vælger HF-enkeltfag, og dobbelt så mange, som vælger HF.

”Det er vigtigt, at politikerne har for øje, hvor i uddannelsessystemet udsatte unge søger hen, og hvor de lykkes. Vores analyse viser, at det er ekstravigtigt at understøtte erhvervsskolerne og i øvrigt HF og HF-enkeltfag, som har en overrepræsentation af udsatte unge,” siger Emilie Agner Damm.

Analysechefen peger på, at der er brug for mere fleksible rammer for de udsatte unge.

”Unge med risikofaktorer kan have sværere ved at uddanne sig på almindelige vilkår, og derfor bør det være en politisk topprioritet at sikre gode rammer for, at vores uddannelsessystem også kan rumme unge med udfordringer,” siger Emilie Agner Damm.

”Noget af det, der bliver efterspurgt fra uddannelsesinstitutionerne, er at tilbyde de unge at tage uddannelserne på nedsat tid. Men det kan de ikke på grund af lovgivningen, der siger, at de skal være under uddannelse og i praktik på fuldtid. Christiansborg bør ændre de rammer,” siger Emile Agner Damm.

”Vi ved, at mange af de unge, som ikke får en uddannelse, har udsigt til en løsere arbejdsmarkedstilknytning i deres voksne liv. Det er også et samfundsøkonomisk problem, og derfor bør der fra politisk side investeres i, at der findes uddannelsesmuligheder for alle unge, også dem med udfordringer,” siger Emilie Agner Damm.

• Blandt unge mænd, som både har en kognitiv diagnose (for eksempel autisme eller ADHD) og lave grundskolekarakterer, har to ud af tre af dem, som har taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, valgt en erhvervsuddannelse. Det gælder for cirka fire ud af ti unge kvinder med samme risikofaktorer. For begge køn er det et markant højere niveau end blandt unge uden risikofaktorer.

• Godt halvdelen af de unge mænd med mindst én risikofaktor, som enten har afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i gang med en, har valgt en erhvervsuddannelse. For kvinderne gælder det for cirka en tredjedel. For begge køn er der tale om en overrepræsentation.

• Unge kvinder med dårlige uddannelsesodds vælger oftest erhvervsuddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik, mens unge mænd typisk vælger en teknisk eller byggefaglig erhvervsuddannelse.

• Både HF og HF-enkeltfag er langt mere udbredt blandt unge med dårlige uddannelsesodds end blandt andre unge. Der er fire gange så mange unge med diagnoser og/eller lave grundskolekarakterer, som vælger HF-enkeltfag, og dobbelt så mange, som vælger HF.

Der er taget udgangspunkt i årgangen af unge, der afsluttede 9. klasse i 2014. Der er opdelt på højeste fuldførte og igangværende uddannelse per 1. oktober 2019. De unge er fordelt efter afgangsprøvekarakterer i 9. klasse, og om man havde en udvalgt psykisk eller kognitiv diagnose frem til 2014, hvor de unge afsluttede 9. klasse.

Tabellen viser, hvilke ungdomsuddannelser unge mænd med og uden risikofaktorer har taget eller er i gang med. Risikofaktorer er opgjort som en kognitiv eller psykisk diagnose eller en afsluttet grundskole uden mindst 02 i dansk og matematik.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, lovmodellens datagrundlag

Tabellen viser, hvilke ungdomsuddannelser unge kvinder med og uden risikofaktorer har taget eller er i gang med. Risikofaktorer er opgjort som en kognitiv eller psykisk diagnose eller en afsluttet grundskole uden mindst 02 i dansk og matematik.

Kilde: AE på baggrund af DST-registerdata, lovmodellens datagrundlag