Pressemeddelelse

man, 06 mar 2023

Flisevirksomhed kan fejre 60-års jubilæum: - Allerede som femårig havde jeg et ønske om at overtage forretningen

Flisevirksomhed kan fejre 60-års jubilæum: - Allerede som femårig havde jeg et ønske om at overtage forretningen

Pressemeddelelse

6.3.2023 09:05:29 CET | Mosaikhjørnet A/S

Fredag den 3. marts fylder flisevirksomheden Mosaikhjørnet i Glostrup 60 år. Gennem alle seks årtier har forretningen været familieejet og drives i dag af anden generation, som er repræsenteret ved datteren Tanja Foged, der allerede fra barnsben stiftede bekendtskab med forretningen. Siden Tanja Fogeds første møde med mosaikkerne, har passionen været helt tydelig, og derfor er hun også ofte med til både at udvikle og designe Mosaikhjørnets fliseserier.

Mosaikhjørnet, som har hovedsæde i Glostrup, runder fredag den 3. marts et skarpt hjørne, når virksomheden kan fejre 60-års jubilæum. Mosaikhjørnet blev oprindeligt grundlagt i 1963 af Ulf Nielsen, der startede Ulfs Farvehandel. I 70’erne førte et tilfældigt møde med mosaikkerne til en udvidelse af forretningen, hvor virksomheden skiftede navn til Mosaikhjørnet og begyndte at sælge fliser. Dog var det ikke kun Ulf Nielsen, som havde en spirende interesse for fliser og klinker. Det samme gjorde sig gældende for datteren og den nuværende direktør, Tanja Foged, der allerede i en tidlig alder fik lov at hjælpe til i butikken:

- Allerede som femÃ¥rig stiftede jeg for første gang bekendtskab med min fars virksomhed, og i løbet af weekenderne hjalp jeg til i den lille butik med at pakke varer ud og gøre rent. Derfor er det ogsÃ¥ et stort øjeblik at kunne være med til at fejre, at den virksomhed, jeg stiftede bekendtskab med allerede fra barnsben og har været med til at føre videre, nu fylder 60 Ã¥r, fortæller Tanja Foged.

Fra tomandsvirksomhed til over 20 ansatte

60 år efter stiftelsen af Mosaikhjørnet er virksomheden gået fra at være to ansatte til i dag at have 23 medarbejdere i butikkerne i Glostrup, Brønshøj og Aalborg samt et showroom i indre København. Herfra rådgiver og sælger Mosaikhjørnet fliser og klinker til både private og erhverv, og i direktørstolen sidder Tanja Foged, der i 2008 overtog virksomheden fra hendes far.

Generationsskiftet har været medvirkende til, at Tanja Foged for alvor har kunne udleve sin passion for fliser. Derfor er hun også løbende med til at designe og skabe historiefortællingen om flere af Mosaikhjørnets fliseserier, som ofte bygger på Tanja Fogeds egne idéer og oplevelser:

- Jeg sætter stor pris på at kunne være en aktiv del af produktudviklingen, da Mosaikhjørnet er skabt ud fra en forkærlighed for det gode håndværk. Netop passionen for det gode håndværk gennemsyrer hele virksomheden, hvor vores medarbejdere spiller en afgørende rolle for, at vi konstant udvikler vores viden og fortsat kan yde en god service hver gang, der træder kunder ind ad døren.

Fejringen af jubilæet finder sted fredag den 3. marts klokken 13-15 i butikken på Kirkebjerg Parkvej 1 i Glostrup, og Tanja Foged ser frem til at markere Mosaikhjørnets 60 år med kunder, samarbejdspartnere og venner af huset:

- Vi ser frem til en festlig dag, hvor vi slår dørene op til en hyggelig og uformel sammenkomst for samarbejdspartnere og øvrige venner af Mosaikhjørnet, der alle har været en stor del af succesen gennem årene. Samtidig har vi linet en lang række gode tilbud op til glæde for vores mange skønne kunder, lyder det afslutningsvis fra Tanja Foged.

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere