Pressemeddelelse

tor, 02 feb 2023

Nordjyske små- og mellemstore produktionsvirksomheder skal på teknologisk niveau med resten af landet

Nordjyske små- og mellemstore produktionsvirksomheder skal på teknologisk niveau med resten af landet

Pressemeddelelse

Digitaliseringsgraden blandt nordjyske små- og mellemstore produktionsvirksomheder er lavere end i resten af landet. Det kan aflæses direkte på produktivitetsvæksten i branchen, som kun er på 1,8% i gennemsnit pr. år i perioden 2011-2021 mod 3,4% i landet som helhed.

Det basale niveau inden for digitalisering i nordjyske industri- og produktionsvirksomheder er et problem i forhold til vækst- og udviklingsmuligheder for virksomhederne, og for vækst i samfundet generelt. Det skal et nyt tiltag ændre på.

Til at sætte skub i udviklingen, har innovationshubben, AddSmart, modtaget 19,8 millioner kroner fra EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne skal styrke konkurrenceevnen hos virksomhederne ved at øge digitaliseringsgraden og dermed effektivisere produktionen, logistikken og den overordnede service til kunderne.

”Den teknologiske udvikling bevæger sig meget hurtigt, og små- og mellemstore virksomheder skal derfor lære nye teknologier og processer med stadig stigende frekvens. Det kan være svært at vurdere det økonomiske potentiale i en tilpasning eller investering i ny teknologi. Med AddSmart kan vi tilbyde virksomhederne adgang til eksperter, som de måske ikke selv har ansat”, fortæller Lars Erik Jønsson, der er administrerende direktør i Erhvervshus Nordjylland.

Produktionsvirksomhederne får tilbudt skræddersyede ydelser, der er tilpasset deres nuværende teknologiske indsigt og kompetencer. På den måde afdækkes virksomhedens digitale behov, deres behov for kompetenceudvikling, finansieringsmuligheder samt innovation og netværk med andre produktionsvirksomheder.

Samarbejde og netværk ud over Danmarks grænser

Netværk med andre produktionsvirksomheder er en central del i AddSmart. Selv om hubben hører til i Nordjylland og er målrettet nordjyske virksomheder, er en af styrkerne for produktionsvirksomhederne, at de får mulighed for at netværke med lignende virksomheder – ikke kun i Danmark, men rundt om i hele Europa. Dermed kan virksomheder, der arbejder inden for samme branche og med samme typer af produkter udveksle erfaringer, udfordringer og løsninger, uanset geografisk placering.

AddSmart består af et konsortium mellem Aalborg Universitet, TECHCOLLEGE, UCN, Danmarks produktionsklyngen MADE, digitaliseringsklyngen DigitalLead, NordDanmarks EU-kontor, FORCE Technology og Erhvervshus Nordjylland.

Fakta:

Budget: 19,8 millioner kroner

Periode: Projektet løber over tre år fra 2023-2025

Værtsorganisation: Erhvervshus Nordjylland

Partnere: Aalborg Universitet, TECHCOLLEGE, Professionsionshøjskolen UCN, produktionsklyngen MADE, digitaliseringsklyngen DigitalLead, NordDanmarks EU-kontor og FORCE Technology.

Andre læser også

Tandpastagigant sælger flere tandbørster og øger overskud Colgate-Palmolive har i andet kvartal øget sit driftsoverskud med 118 millioner... Læs mere
SAS øger indtjening i juni - men analytiker spår sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber sv... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere