Pressemeddelelse

tir, 14 mar 2023

Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP

Fribo Holte, der stod færdig i 2021, er et af de færdigudviklede friplejehjem i den portefølje, som NREP har solgt til Northern Horizon. Arkitekt: Rubow Arkitekter.

Pressemeddelelse

14.3.2023 08:00:00 CET | Nrep A/S

NREP har indgået en aftale med Northern Horizon om salget af en portefølje bestående af seks friplejehjem og tilknyttede aktiver. Northern Horizon har et langsigtet nordisk fokus på segmentet, mens NREP bevarer friplejehjemskompetencer og fortsat vil afsøge muligheder på området.

For Northern Horizon, der siden 2007 har været en dedikeret investor inden for friplejehjem i Norden, repræsenterer porteføljen med seks friplejehjem, to daginstitutioner og 23 seniorboliger en mulighed for at cementere sin position yderligere i Danmark.

Porteføljen vil indgå i Northern Horizons fjerde plejehjemsfond, der har en samlet investeringskapacitet på 4,8 mia. kr. Fondens fokus er på nye bygninger i Norden, der er optimeret til plejehjemsdrift og seniorboliger. Fonden omfatter i forvejen 17 aktiver i Norden.

”Vi er meget begejstrede for handlen, der er den største plejehjemstransaktion på det danske marked nogensinde. Aftalen er meget attraktiv for os, bl.a. fordi aktiverne passer godt til vores investeringsstrategi. De har en rigtig god beliggenhed i vækstbyer, de er enten nyopførte eller under etablering, og så har de en høj klima- og ESG-standard,” siger Kasper Wehner, der er Co-Fund Manager i Northern Horizon og ansvarlig for investeringer på det danske marked.

NREP har udviklet porteføljen, efter man i en årrække har opbygget viden om de enkelte kommuners behov og planer på området. Friplejehjem drives imidlertid af specialiserede operatører, og derfor er der mindre fordel for NREP i at opbygge større porteføljer på området.

Trods salget fastholder NREP interessen for at udvikle nye friplejehjem i fremtiden.

"Der er blevet taget godt imod vores produkt, og nu har vi fået et godt tilbud fra en investor, som både har segmentet som sit kerneområde og en langsigtet investeringshorisont. Det skaber gode, stabile rammer for operatørerne og de ældre, og derfor passer salget os godt," siger Mohamad Awad, Investment Director hos NREP, og uddyber:

”Vores interesse for nye projekter er uændret, og vi vil fortsat opsøge samarbejder med kommuner om nye friplejehjem – både som enkeltstående projekter og i særdeleshed som led i større udviklingsprojekter. Dermed forventer vi fortsat at ville levere de fysiske rammer for kvalitetspleje og -omsorg, ligesom vi vil gøre det med en fortsat skærpet miljø- og klimaprofil.”

Porteføljen, som Northern Horizon nu overtager, omfatter følgende friplejehjem og øvrige aktiver:

  1. Fribo Holte
  2. Plejehjemmet Ida Marie, Odense
  3. Plejehjemmet Magdalena Marie, Sorø (forventet overdragelse juni 2023)
  4. Fribo Greve + daginstitution (forventet overdragelse september 2023)
  5. Plejehjemmet Helene Marie, Helsinge + 23 seniorboliger, Hasselhøjen Helsinge (forventet overdragelse december 2023)
  6. Plejehjem, Kolding + daginstitution (forventet overdragelse maj 2025)

Der forventes fortsat et stigende behov for plejehjem og friplejehjem i Danmark. Befolkningsgruppen på 80+ vil vokse med ca. 160.000 i løbet af det kommende årti. Heraf forventes 10% at få brug for en plejehjemsplads, hvilket den aktuelle kapacitet langt fra kan imødekomme.

NREP er blevet rådgivet af Accura, mens Northern Horizon er blevet rådgivet af Bruun & Hjejle, EY, VITA Ingeniører og Nordicals.

Om Northern Horizon

Northern Horizon er en erfaren kapitalforvalter med strategisk fokus på investering i fast ejendom i Nordeuropa. Northern Horizon har været en pioner inden for plejehjemssektoren og har siden 2007 investeret i mere end 125 plejehjemsbygninger i Norden.

Andre læser også

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik for havmiljøet Lars Løkke foreslår redningsplan for havmiljøet i EU og erkender, at egen lan... Læs mere
Ryanair-topchef er klar til at sænke priser for at fylde fly Ryanair har tjent rekordmeget i 2023/2024. Sommerpriser er afhængige af bestill... Læs mere
Tidligere DF-profil vil i byrådet i Kolding for partiet Moderaterne Vi flytter os alle sammen gennem livet, siger Jørn Dohrmann, der har skiftet DF... Læs mere
Nyt lavpunkt: Venstre får laveste Voxmeter-måling hidtil I en ny meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau, står Venstre til at ... Læs mere
Minister vil gøre landbrugsjord til skov som en del af trepart Klimaminister Lars Aagaard (M) vil slå to fluer med et smæk, når landbrugets ... Læs mere