Pressemeddelelse

ons, 28 jun 2023

Omstilling på Flensborg Avis: Ny ledelse

Jørgen Møllekær fratræder efter knap 10 år som chefredaktør og administrerende direktør på Flensborg Avis.

Pressemeddelelse

27.6.2023 16:56:40 CEST | Flensborg Avis

Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Jørgen Møllekær fratræder på Flensborg Avis.

Det danske mindretals avis i Sydslesvig, Flensborg Avis, ønsker en ny strategi på avisen. Derfor – og sammen med interne forhold på avisen - har avisens tilsynsråd besluttet ikke at forlænge den nuværende chefredaktør Jørgen Møllekærs kontrakt med Flensborg Avis.

Jørgen Møllekærs kontrakt udløber 30. november 2023, men det er fra begge parters side nu aftalt, at Jørgen Møllekær stopper på Flensborg Avis ved udgangen af indeværende måned.

Anders Jessen, formanden for Flensborg Avis’ tilsynsråd, udtaler:

- Tilsynsrådet beklager den opståede situation, men set ind i fremtiden er det vigtigt, at Flensborg Avis står styrket på alle områder, og det gælder ikke mindst for ledelsen på avisen.

Bagtæppet for beslutningen om lederskiftet er blandt andet en trivselsundersøgelse, der har afdækket trivselsproblemer blandt medarbejderne. Anders Jessen understreger, at der altid skal herske gode trivsels- og arbejdsforhold på avisen.

- For at sikre det er det tilsynsrådets ønske med ændringen at styrke den daglige ledelse, siger Anders Jessen.

Tilsynsrådet har indtil videre indgået aftale med redaktionschef Søren Munch, der konstitueres som midlertidig ansvarshavende chefredaktør. Søren Munch deler fremover ledelsesopgaven på avisen i samarbejde med økonomidirektør Thorsten Kjærsgaard og it-chef Thorben Bockhardt.

Flensborg Avis’ tilsynsråd agter umiddelbart efter avisens generalforsamling den 30. juni 2023 at opslå den nu ledige chefredaktørstilling.

Tilsynsrådet benytter lejligheden til at takke Jørgen Møllekær for samarbejdet i Flensborg Avis’ tjeneste.

- Vi er dog meget fortrøstningsfulde for avisens daglige virke i forhold til den nye midlertidige ledelsesbemanding på avisen, udtaler formanden for tilsynsrådet, Anders Jessen.

Andre læser også

Telia Danmark bliver til Norlys Mobil næste år Mobilkunder hos Telia Danmark vil fremover se et nyt navn øverst i displayet. N... Læs mere
Moderaterne tabte armlægning i regeringen om lukkede regioner Fire regioner består trods Moderaternes valgprogram om at lukke regionerne. Par... Læs mere
Regioner om sundhedsråd: Afgørende at de bliver effektive Regeringen foreslår nye sundhedsråd. De skal være effektive, mener regionerne... Læs mere
Danske Bank indgår millionforlig i fransk udløber af hvidvasksag Estisk hvidvasksag har allerede kostet Danske Bank over 15 milliarder kroner. Nu... Læs mere
Klimarådet ser ikke et nyt vindeventyr lige om hjørnet Skal vi være førende på andre klimateknologier end vindmøller, kræver det i... Læs mere