Pressemeddelelse

tir, 16 maj 2023

SAS Institute investerer 1 mia. USD i udvikling af forretnings-AI

Jim Goodnight, global CEO for SAS Institute

Pressemeddelelse

16.5.2023 09:40:42 CEST | Helium Kommunikation

SAS Institute, den førende globale virksomhed inden for dataanalyse og AI til arbejdsbrug, vil på kort tid investere knap 7 milliarder danske kroner i udviklingen af praktiske og værdiskabende AI-løsninger til offentlige og private virksomheder.

AI-virksomheden SAS Institute vil investere 1 milliard amerikanske dollar over de næste tre år i udviklingen af industri-specifikke AI-løsninger, der kan hjælpe organisationer indenfor en lang række brancher og offentlige instanser med at få fuldt udbytte af den nye teknologi.

- Der er mange udfordringer i markedet lige nu, fra lurende økonomisk recession over pressede forsyningskæder til mangel på arbejdskraft og skiftende lovgivning. Med hjælp fra industri-tilpassede analytiske løsninger bliver det muligt for organisationer at gøre sig robuste og udnytte de muligheder, der kan ligge gemt i udfordringerne, siger Jim Goodnight, den globale topchef for SAS Institute, der internationalt blot går under navnet SAS.

Han peger på brancher som bank, forsikring, detailhandel, produktion og energi såvel som offentlig forvaltning og sundhedssektoren som områder, hvor SAS kan bruge sin årelange erfaring til at skabe stærke løsninger baseret på SAS’ AI og data-analytiske platform, SAS® Viya®. Den cloud-baserede platform giver adgang til avanceret dataanalyse og AI med en høj ydelsesintensivitet.

Samtidig er det et vigtigt mål at demokratisere brugen af AI-værktøjer, så medarbejdere på tværs af funktioner og faggrupper og ikke blot virksomhedsledere og dataanalytikere, kan anvende AI-værktøjer i deres daglig arbejde. Det kan blandt andet handle om bekæmpelse af svindel, risikostyring og bedre service til kunder og borgere.

I Danmark glæder SAS’ landechef Kenneth Ipsen sig over at se investeringen, som han kalder en stærk vitaminindsprøjtning til B2B-området, når det gælder den rivende AI-udvikling.

- Med den hurtige og omsiggribende udvikling inden for AI og dataanalyse er denne investering en vigtig katalysator for øget innovation og i demokratiseringen af AI-anvendelse i forskellige jobroller. Flere og flere vil få avancerede dataanalyseredskaber mellem hænderne, når de udfører deres job, og det vil gøre en kæmpe forskel for både virksomheder og samfundet som helhed. Vi tror på analysekraft til alle, siger Kenneth Ipsen.

Andre læser også

Erhvervslivet vil styrke Storbritannien-samarbejde efter Trump-torden EU vil stå stærkere over for USA, hvis man øger samarbejdet med Storbritannie... Læs mere
Regeringspartier søger svar på hvornår ulve kan skydes Det skal afklares nærmere, hvornår ulve kan reguleres, lyder det fra ordfører... Læs mere
Løkke har talt med USA's Rubio om at drøfte arktisk sikkerhed Dansk udenrigsminister har fredag talt med sin amerikanske pendant i 20 minutter... Læs mere
Novo-aktien stiger syv procent efter lovende nyt om vægttabsmiddel Studie viser vægttab på 22 procent efter 36 uger med Novos nye vægttabsmiddel... Læs mere
ATP sætter gang i uafhængig evaluering af investeringer Ekspertgruppe skal evaluere pensionsselskabet ATP's investeringer efter kritik a... Læs mere