Pressemeddelelse

man, 24 apr 2023

Smart Pay fylder år og runder økonomisk milepæl

Adm. direktør for e-conomic Lars Engbork.

Pressemeddelelse

24.4.2023 11:15:31 CEST | Visma e-conomic

Smart Pay, som tilbyder direkte betaling af leverandørfakturaer i regnskabsprogrammet e-conomic, har rundet en milepæl på transaktioner for over én milliard kroner på sin første fødselsdag. E-conomics adm. direktør, Lars Engbork, ser positivt på fremtiden for Smart Pay, der til efteråret bliver endnu bedre integreret i regnskabsprogrammet og vil tilbyde flere features.

I Danmarks største regnskabsprogram, e-conomic, kan over 180.000 erhvervskunder via tillægsmodulet Smart Pay betale leverandørfakturaer direkte - udenom netbanken. Nu, et år efter lanceringen, er der foretaget transaktioner for over én milliard kroner, og adm. direktør for e-conomic, Lars Engbork, ser lyst på fremtiden for løsningen, der til efteråret integreres yderligere i regnskabsprogrammet:

“Smart Pay er en innovativ og effektiv løsning, der adresserer en vigtig udfordring for mange virksomheder: Nemlig bogførings- og betalingsprocessen. Med stadig flere virksomheder, der ønsker at optimere deres arbejdsrutiner og minimere risikoen for fejl, er der et stort potentiale for Smart Pay,” fortæller Lars Engbork. 

Smart Pay er sat i verden for at optimere kundernes sparsomme tid, og ifølge Lars Engbork er e-conomic kommet godt i mål med den ambition:

“Med én milliard kroner i transaktioner på kun ét år er det tydeligt, at Smart Pay har fundet sin plads i dansk erhvervsliv - og med den øgede integration i e-conomic er der ingen tvivl om, at dette tal kun vil vokse,” fortæller Lars Engbork.

Mere fokus på tidsoptimering og overblik i fremtiden

Smart Pay er et tillægsmodul til e-conomic, der i fremtiden bliver yderligere integreret i regnskabsprogrammet. Integrationen betyder samtidig flere features til glæde for den voksende kundeskare:

“Vi har lyttet til kundernes ønsker og ud fra det besluttet, at Smart Pay skal være en integreret del af e-conomic. Kunderne er i forvejen glade for produktet, og de kan i løbet af 2023 se frem til at håndtere kreditnotaer og generelt få et bedre overblik i systemet. De nye features er alle udarbejdet med henblik på at give kunderne den bedst mulige oplevelse og samtidig spare værdifuld tid, som de kan bruge andre steder i deres virksomhed,” fortæller Lars Engbork.

I samarbejde med November First:

Smart Pay er udviklet i samarbejde med betalingsinstituttet November First, der med licens fra Finanstilsynet udvikler betalingsplatforme til alle typer virksomheder. For øjeblikket er store dele af den tekniske infrastruktur hos November First, men med den yderligere integration, vil det flytte med over til e-conomic. Ifølge Lars Engbork er det også en fordel for fremtidens kunder, da bl.a. kundeforespørgsler vil kunne behandles meget hurtigere i fremtiden.

Smart Pay kan benyttes enten gennem et abonnement eller en "pay-per-use"-model.

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere