Pressemeddelelse

tir, 23 maj 2023

Speedrecruiters bliver til Mit-Job A/S

Lars Kolind - foto: Kristine Funch

Pressemeddelelse

23.5.2023 08:00:00 CEST | Mit-Job A/S

Speedrecruiters genopstår nu som Mit-Job A/S med erhvervsmanden Lars Kolind som ny hovedejer. Da Speedrecruiters konkurs var uundgåelig, opfordrede bestyrelsesformand Jesper Møller serieiværksætteren Lars Kolind til at redde selskabet, og den proces er nu lykkedes ved at det nystartede selskab Mit Job A/S har overtaget alle aktiviteter i Speedrecruiters.

”Jeg har længe ment, at den måde vi rekrutterer nye medarbejdere på, er forældet”, siger Lars Kolind. ”Processen med at indsende ansøgninger og CV stammer fra midten af attenhundredtallet. I dag sendes ansøgningerne digitalt, men selve rekrutteringsprocessen er præcis den samme som for 150 år siden. Det vil jeg gerne være med til at lave om sammen med Michael Lunderskov, der grundlagde Speedrecruiters for ti år siden”, siger han.

”Sigtet med Speedrecruiters var oprindeligt at gøre rekrutteringsprocessen hurtigere, og det er al ære og respekt værd”, fortsætter Lars Kolind.

“Men Speedrecruiters er i virkeligheden meget mere, nemlig det første eksempel jeg har set, på det man kan kalde “åben, transparent rekruttering”. Den lukkede - traditionelle - rekrutteringsproces er en hån mod ansøgerne, der ofte bruger 2 timer på at skrive en god ansøgning. For de 90% af ansøgerne der ikke inviteres til samtale, er døren lukket. De ved ikke, hvordan deres ansøgning er blevet behandlet, og de aner ikke, hvorfor de er fravalgt. De ved blot, at stillingen er besat til anden side. Det er respektløst”, udtaler Lars Kolind.

I den åbne rekruttering som Mit-Job tilbyder, kommer alle kandidater til første samtale med et digitalt, algoritmebaseret rekrutteringssystem, der stiller præcis de spørgsmål, der er vigtige for at vurdere om kandidaten egner sig til jobbet. De bedste indkaldes efterfølgende til jobsamtale med HR og/eller den ansættende leder, mens de øvrige får en individuel begrundelse, via rekrutteringssystemet, for hvorfor de ikke blev udvalgt.

“Rekrutteringssystemet har ingen forudfattede meninger for eller imod unge eller ældre, kvinder eller mænd, Fatima eller Astrid”, fortsætter Lars Kolind, og fortæller: ”Jeg har selv siddet med bunker på 50 eller 100 ansøgninger til et job og prøvet at finde de bedste at invitere til jobsamtale. Det tager lang tid, og er nærmest umuligt”.

Den nye åbne proces har mange fordele: Det bliver lettere for ansøgerne at søge job, og dermed kommer der flere ansøgere til jobbene. Udvælgelsen til en personlig samtale baseres på fakta - nemlig ansøgernes svar på spørgsmålene i rekrutteringssystemet. Derved undgås bias, og vi får flere relevante, kvalificerede kandidater til den personlige samtale. Samtidig sparer alle parter i rekrutteringsprocessen en masse tid.

”Det er simpelthen sund fornuft, og det undrer mig at ingen har tænkt på det før,” slutter Kolind.

Den nye virksomhed får Kolind A/S som hovedaktionær, og blandt de fremtidige ejere er en række af de tidligere aktionærer i Speedrecruiters. Den tidligere KMD-direktør, Sten Davidsen bliver formand for bestyrelsen i Mit-Job A/S og Jesper Møller, der er tidligere formand for DI, bliver medlem af bestyrelsen sammen med Lars Kolind. Christian Raith bliver direktør og Michael Lunderskov får ansvaret for produkt og teknologi.

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere