Bureauet Webamp skifter navn til Amplify. Navneskiftet er et naturligt skridt i forbindelse med bureauets modning fra et klassisk søjlebaseret webbureau til et brand- og strategifokuseret digitalt marketing bureau.
Navnet Webamp var en sammenskrivning af ‘web’ og ‘amplify’ – web symboliserede, hvilken kanal bureauet arbejdede med, og amplify var hvad de gjorde; forstærkede kundernes web-tilstedeværelse.
Ifølge direktør og grundlægger Nicolai Vittrup er der dog sket en ændring i efterspørgslen på markedet, der netop er årsagen til navneskiftet.
“I takt med den digitale udvikling har vi brudt med den traditionelle søjle tankegang og udviklet os til et full-service bureau, der hjælper virksomheder og brands med at opnå deres fulde potentiale.”
Det er netop dét, navnet Amplify symboliserer; At bureauet ikke bare forstærker kundernes web – men hele deres forretning.
"Grundet den store udvikling indenfor online marketing, herunder anvendelsen af AI, skærpede regler for dataindsamling og fremkomsten af nye aktører som for eksempel Temu, opstår der også et større behov for at tænke bredere end blot de enkelte kanaler. Ved at forstå sammenhængen og styrken ved de forskellige kanaler har vi mulighed for at skabe mere fokuserede strategier", siger Nicolai Vittrup.
Han uddyber:
“Da jeg grundlagde Webamp i 2015, var det med et klart fokus på webudvikling og digital tilstedeværelse. I dag fungerer vi som virksomhedens eksterne marketingafdeling og bidrager både på det strategiske og eksekverende niveau, og det er derfor vi skifter navn fra Webamp til Amplify.”
Navneskiftet effektueres fredag den 3. maj – med champagne på Amplifys kontor på Vesterbrogade 6D.
Om Amplify
Amplify er et full-service digitalt marketing bureau med en dyb forståelse for, hvordan forretning, strategi og digitale kanaler spiller sammen. Som en anerkendt dobbelt Gazelle-virksomhed har Amplify leveret fire årsregnskaber i træk med mere end en million i overskud før skat.
Nicolai Vittrup, grundlægger og direktør, har opnået anerkendelse på Forbes’ liste 30 under 30 i Europa 2021 samt på Berlingske Talent 100. Hos Amplify møder du et team af specialister, der fordyber sig i din virksomheds visioner og virkelighed – og omsætter indsigt til en samlet strategi på tværs af kanaler.
For yderligere information, kontakt:
Nicolai Vittrup
Direktør og founder
+45 31 41 54 20