Pressemeddelelse

fre, 11 aug 2023

Trods modvind fra markedet: Solar er på vej mod næstbedste resultat i virksomhedens historie

Solars Core+strategi er en af drivkræfterne bag det stærke resultat

Pressemeddelelse

Solars netop offentliggjorte Q2-regnskab viser, at virksomheden opretholder forventningerne til en samlet omsætning på 13,5 mia. kroner og en EBITDA på 900 mio. kroner i 2023, hvilket vil blive det næstbedste resultat i virksomhedens historie.

Torsdag morgen offentliggjorde sourcing- og servicevirksomheden Solar deres kvartalsregnskab for Q2. Her opretholdes forventningerne til både omsætning og EBITDA for 2023. Ses der bort fra engangspriseffekter er EBITDA-marginen sammenholdt med sidste år endda styrket.

”Vi havde forventet, at det ville blive et svært år på grund af markedssituationen, så derfor er det selvfølgelig meget tilfredsstillende, at vi kan levere et så stærkt resultat,” forklarer Jens Andersen, der er CEO i Solar-koncernen.

Solar lancerede i 2021 Core+ strategien, der i højere grad end tidligere fokuserer på Klima og Energi-segmentet, hvor virksomheden senest har investeret i ThermoNova, der producerer industrielle varmepumper.

”Vores strategi Core+ fortsætter med at levere stærke resultater. På trods af modvind fra markedet, så er vi på vej mod det næstbedste resultat i Solars 100-års historie, og det synes jeg er værd at bide mærke i,” forklarer CEO Jens Andersen.    

Om Solar

Solar er en førende sourcing- og servicevirksomhed inden for primært el, vvs, industri og klima- og energi. Solars hovedkontor er i Vejen, Danmark, og derudover er der datterselskaber i fem lande og omkring 3000 medarbejdere. Solar A/S er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen med den korte betegnelse SOLAR B og har været det siden 1953. I 2022 var omsætningen tæt på 13,9 milliarder danske kroner.

Andre læser også

Rockwool forventer bedre år efter fart på salg til erhvervsbyggeri Rockwool forventer nu fremgang i 2024 efter bedre salg end ventet i årets førs... Læs mere
Nik og Jay øger millionindtægt gennem selskab Hitmagerne Nik og Jay leverede et overskud på 10,8 millioner kroner i 2023 genn... Læs mere
Novonesis fastholder sine forventninger efter kæmpefusion Organisk vækst i Novonesis er fire procent i første kvartal. I 2024 forventes ... Læs mere
Flere huse er sat til salg i Jylland og på Fyn Hussalget steg i begyndelsen af maj i Jylland og på Fyn. Men i Region Hovedstad... Læs mere