Sundhed

tir, 18 jun 2024

Fra december kan man få gratis fertilitetshjælp til barn nummer to

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har på vegne af regeringen indgået aftale med regionerne om yderligere fertilitetshjælp. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har på vegne af regeringen indgået aftale med regionerne om yderligere fertilitetshjælp. (Arkivfoto).

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om at indføre skatteyderbetalt hjælp til barn nummer to til kvinder og par, som har brug for fertilitetsbehandling.

Det skriver TV 2.

- Hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det en stor smerte. Derfor ønsker vi i regeringen at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse, så flest muligt får mulighed for at skabe den børnefamilie, de drømmer om, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Fra december er der graties fertilitetshjælp at hente, fremgår det ifølge TV 2 af aftalen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) berørte emnet i sin seneste nytårstale.

- Men i aften vil regeringen komme med endnu et forslag. Vi vil også indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster, sagde Mette Frederiksen blandt andet i nytårstalen.

Sidste år kunne kvinder og par få op til tre skatteyderbetalte forsøg med reagensglasbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.

Men fra i år er det muligt at få dobbelt så mange forsøg, så kvinder og par ikke skal opgive drømmen om et barn eller søge mod en privatklinik og selv betale for flere behandlingsforsøg.

Det vedtog Folketinget sidste år.

Trods aftalen er realiteten, at der er i dele af landet er ventetid på at få hjælp. Fire-fem måneder på Rigshospitalet eksempelvis, skriver TV 2.

Derfor står der i aftalen, at regionerne er forpligtet til både at opbygge yderligere kapacitet med henblik på fertilitetsbehandling og gøre brug af private fertilitetsklinikker for at få ventetiden bragt ned.

Der er ifølge TV 2 afsat 150 millioner kroner årligt til det nye tilbud.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Flygtningenævnet forlænger pause for syriske sager Efter Assads fald i december satte nævn sager med syrere på pause. Sagerne ska... Læs mere
Dansk eksport sikrer job til 187.000 amerikanere Donald Trump kan have overset, at den stigende danske eksport til USA også gavn... Læs mere
Moderaterne efterkommer krav fra arbejdstilsyn efter møgsager Regeringsparti var på spejderløb og lavede kæresteregel for at efterkomme på... Læs mere
Måling: Opbakningen til regeringen falder til hidtil laveste niveau Med 31,8 procent af stemmerne har SVM-regeringen nået sin laveste opbakning nog... Læs mere
Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere