Tech

ons, 13 nov 2024

Facebook og Instagrams brugere får færre målrettede reklamer

Europæiske brugere af Facebook kan snart vælge, at der skal være færre målrettede reklamer, når de bruger det sociale medie. (Arkivfoto)
Dado Ruvic/Reuters Europæiske brugere af Facebook kan snart vælge, at der skal være færre målrettede reklamer, når de bruger det sociale medie. (Arkivfoto)

Brugere af Facebook og Instagram kan se frem til at kunne vælge at modtage færre målrettede reklamer end de nuværende reklamer. Det skriver Reuters tirsdag aften.

Det sker, fordi moderselskabet Meta Platforms vil prøve at imødekomme EU's krav om begrænsning af målrettet markedsføring ved udnyttelse af brugerdata.

De europæiske brugere vil ifølge Reuters kunne opleve ændringerne på Facebook og Instagram i løbet af de kommende uger.

Brugerne kommer til at kunne vælge reklamer, som er baseret på det, som Meta kalder "kontekst" - indhold, som en bruger ser i løbet af en bestemt session på en af platformene.

Disse reklamer vil dog være målrettet brugerne baseret på alder, køn og lokation.

Meta planlægger også at nedsætte prisen på et reklamefrit abonnement for europæiske brugere med 40 procent.

En unavngiven EU-talsperson, som Reuters har talt med, vil ikke umiddelbart kommentere, om ændringerne ligger i tråd med EU-kravene.

- Den nye model, som Meta har introduceret, er alene Metas ansvar, og den er hverken støttet af eller aftalt med EU-Kommissionen.

- Det er for tidligt at spekulere i, hvordan den vil påvirke de igangværende undersøgelser, forlyder det.

Anu Talus, der er chef for Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), siger følgende om Metas initiativ:

- Selv om det er for tidligt at vurdere løsningen, er vi glade for, at en vigtig platform meddeler, at den til tilbyde et nyt, gratis valg med begrænset profilering, siger hun.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere