Tech

lør, 08 jun 2024

Fejl i ni ud af ti indberetninger om løn fra digitale platforme

Skatteminister Jeppe Bruus (S) er glad for, at indsats mod lønfejl- og snyd har ramt plet. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix Skatteminister Jeppe Bruus (S) er glad for, at indsats mod lønfejl- og snyd har ramt plet. (Arkivfoto).

Indberetninger om løn fra digitale arbejdsplatforme er fyldt med fejl.

Der blev således fundet fejl i 94 procent af Skattestyrelsens kontroller med sådanne platforme sidste år.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

I alt blev der foretaget 2500 kontroller, hvilket ikke er set højere før.

Der kan være tale om platforme, hvorigennem borgere kan arbejde som bud eller tilbyde deres rengøringshjælp.

Det har imidlertid været med til at øge risikoen for fejl, snyd eller sort økonomi, mener styrelsen. Det skyldes, at det er den enkelte, som har ansvaret for at indberette skat og moms.

- Vi lever i et skattefinansieret velfærdssamfund, og derfor er det afgørende, at alle betaler den skat, de skal, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i meddelelsen.

For fire år siden fik Skattestyrelsen tilladelse til at kontrollere oplysninger fra forskellige arbejdsplatforme.

Det har gjort det nemmere at finde frem til skattepligtige borgere, der ikke har orden i deres lønpapirer.

- Med den gennemførte reform af skattekontrollen afsatte vi ekstra midler til at kontrollere platformsvirksomhederne, siger Jeppe Bruus.

- Det gjorde vi netop for at sikre, at borgerne betaler de korrekte skatter og afgifter. Derfor er jeg tilfreds med at se, at den styrkede kontrolindsats også rammer rigtigt.

Nye EU-regler fra sidste år er oven i købet med til at gøre virksomhederne bag platformene forpligtede til at indberette oplysninger til Skattestyrelsen om borgere, der modtager løn fra dem.

Det skal sikre den bedst mulige kontrol.

Siden 2020 har den skærpede indsats ført til, at staten har fået omkring 120 millioner kroner ekstra i kassen.

I pressemeddelelsen gør Skattestyrelsen det klart, at det ikke kun handler om at finde frem til skyldnere.

Det handler også om at vejlede borgerne i at indberette deres indtægter korrekt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere
Amerikansk rentesænkning smitter positivt af på danske boliglån Den seneste tid er renten på danske boliglån med 30 års fast rente faldet, da... Læs mere