Tech

ons, 03 apr 2024

Flere ministerier og styrelser ramt af it-problemer

Statens It, der leverer it-drift til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner, melder tirsdag om it-problemer. (Genrefoto).
Kacper Pempel/Reuters Statens It, der leverer it-drift til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner, melder tirsdag om it-problemer. (Genrefoto).

Flere styrelser og ministerier er ifølge Berlingske og DR ramt af it-problemer tirsdag.

Det bekræfter Statens It over for de to medier.

Det er endnu uvist, hvad problemerne skyldes.

Men der er ikke mistanke om, at nedbruddet skyldes et udefrakommende angreb, oplyser kommunikationschef Rasmus Onslev Kremmer til Berlingske.

Ifølge kommunikationschefen kom de første meldinger om problemer tirsdag morgen.

Brugerne har ikke adgang til e-mail og interne it-systemer, oplyser Rasmus Onslev Kremmer til DR.

Der er tirsdag eftermiddag ikke nogen tidshorisont for, hvornår driften er normaliseret.

Statens It leverer it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere