Tech

tir, 18 jun 2024

Nintendo varsler nyt kapitel i Zelda-sagaen

Normalt er det Link, som ses på billedet, der er hovedperson i Zelda-spillene. Men i næste version af spillet får man for første gang mulighed for at gå på eventyr med prinsesse Zelda. (Arkivfoto).
Richard A. Brooks/Ritzau Scanpix Normalt er det Link, som ses på billedet, der er hovedperson i Zelda-spillene. Men i næste version af spillet får man for første gang mulighed for at gå på eventyr med prinsesse Zelda. (Arkivfoto).

Nintendo har de seneste fire årtier solgt millioner af spil i serien om den elverlignende kriger Link og prinsessen Zeldas kamp mod de onde Ganon, og det er bestemt ikke slut endnu.

For den japanske videospilproducent har netop annonceret, at der 26. september udkommer et nyt spil i serien, som bliver tilgængelig på Nintendos egen Switch-konsol.

Spillet kommer til at hedde "Echoes of Wisdom", og for første gang i seriens historie bliver det muligt at styre Zelda i spillet og ikke Link, der ellers plejer at skulle redde prinsessen fra Ganons klør.

- Denne gang er Link forsvundet, og det er op til prinsesse Zelda at tage rollen som hovedperson på sig, siger spillets producer, Elji Aonuma, ifølge AFP.

Det første Zelda-spil udkom i 1986, og der er sammenlagt solgt mere end 140 millioner eksemplarer af de forskellige udgivelser i serien.

Det seneste spil, "Tears of the Kingdom", blev solgt i 10 millioner eksemplarer i de første tre dage efter, at det var kommet på markedet.

Spillene er blevet så populære, at Sony Pictures har en film på vej, hvor Link og Zelda spilles af rigtige skuespillere.

Nintendo har tidligere varslet, at der er en ny version af Switch-spillekonsollen på vej, og at man inden næste forår vil sætte dato på, hvornår den kommer i handlen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Endnu en minister fra Moderaterne vil i Folketinget Christina Egelund vil på stemmesedlen til næste folketingsvalg, der skal afhol... Læs mere
Løkke: Udvikling i Syrien vil få betydning for hele Mellemøsten Syriens præsident, Bashar al-Assad, har ifølge meldinger forladt Damaskus efte... Læs mere
Mette Frederiksen underskriver aftale med omstridt præsident Statsbesøg fra Egyptens præsident er blevet kritiseret, men Danmark har indgå... Læs mere
Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere