Topledere

man, 27 mar 2023

Landets største kunstmuseum får ny direktør

Statens Museum for Kunst har åbnet udendørs udstilling (Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Astrid la Cour skifter Frederiksbergmuseerne ud med Statens Museum for Kunst (SMK), når hun bliver ny direktør for landets største kunstmuseum den 1. maj.

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Astrid la Cour har de seneste otte år været museumsdirektør på blandt andet Frederiksbergmuseerne. - Jeg glæder mig til at fortsætte den igangværende udvikling, hvor SMK åbent og generøst træder ind i en aktiv samfundsmæssig rolle som et tilgængeligt og engageret forbindelsesled mellem mennesker, siger Astrid la Cour i pressemeddelelsen. I jobbet som direktør erstatter Astrid la Cour den nuværende direktør, Mikkel Bogh. Han har været direktør på SMK, der er Danmarks nationalgalleri, i ni år. Og ansættelsen af museumsdirektøren på Frederiksberg glæder kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). - Astrid la Cour er med sit strategiske mindset, solide ledelseserfaring og sine stærke kunstfaglige visioner den rette kandidat til at stå i spidsen for, at Statens Museum for Kunst fortsætter med at være et nationalgalleri for alle danskere, der kan vise nye veje ind i kunsten og række ud til flere, siger han i pressemeddelelsen. I 2022 havde SMK omtrent en halv million besøgende. Det gør museet til det tredjemest besøgte i Danmark i 2022. /ritzau/

Andre læser også

Regeringen vil spare tre milliarder i nyt beskæftigelsesudspil Som varslet vil regeringen nedlægge jobcentre for at spare tre milliarder krone... Læs mere
Mærsk vil købe egne aktier for mere end 14 milliarder kroner Fredag indleder Mærsk første fase af aktietilbagekøbsprogram. Første fase lÃ... Læs mere
Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere