Topledere

ons, 12 apr 2023

Medie: Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen

Året i billeder 2022 - Indland (Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, stopper på posten, når hans kontrakt udløber i efteråret.

Det erfarer det politiske netmedie Altinget. Ifølge mediets oplysninger har han meddelt, at han ikke søger forlængelse, når kontrakten udløber. Det fremgår ikke, hvor Altinget har oplysningen fra. Sundhedsstyrelsen eller Brostrøm selv har heller ikke bekræftet det. 57-årige Brostrøm har stået i spidsen for Sundhedsstyrelsen siden 2015. Inden da havde han været enhedschef i styrelsen i fire år. Her skiftede han en knap 20-årig klinisk karriere ud med embedsmandsrollen i Sundhedsstyrelsen. Brostrøm er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Han har blandt andet været overlæge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på hospitalerne i Glostrup og Herlev. Professionelt har han måttet håndtere konflikten omkring en specialeplan for sygehusene, der vakte opstandelse. Det var Brostrøms opgave at få enderne til at mødes, da han trådte til. I 2019 gjaldt det vaccinediskussionen. Her måtte Søren Brostrøm erkende, at Sundhedsstyrelsen havde begået flere fejl i starten af debatten om, hvorvidt vacciner mod HPV-virus var farlige. Men det var, da coronapandemien ramte, at Brostrøm for alvor blev et kendt navn i offentligheden. Her tonede han frem på tv-skærmene hjemme i stuerne landet over ved de mange pressemøder med myndighederne. Selv om han fra mange sider er blevet rost for sin evne til at kommunikere skarpt og klart, har der også været malurt i bægeret. For i starten af coronavirussets udbrud lød det fra Søren Brostrøm, at risikoen var "meget lav" for spredning i Danmark. Efterfølgende erkendte han, at sygdommen i begyndelsen skulle have været håndteret anderledes. /ritzau/

Andre læser også

Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere