Udland

tir, 27 feb 2024

65-årig kvinde fra Rote Armee Fraktion anholdt i Berlin

Politiet i Berlin foretog tirsdag en anholdelse af den 65-årige Daniela Klette, som har levet under jorden i årtier efter at have været medlem af Tysklands tidligere berygtede væbnede radikale venstrefløjsgruppe Rote Armee Fraktion (RAF). Klette ses her som ung sammen med andre RAF-medlemmer, som er på fri fod.
Handout/Ritzau Scanpix Politiet i Berlin foretog tirsdag en anholdelse af den 65-årige Daniela Klette, som har levet under jorden i årtier efter at have været medlem af Tysklands tidligere berygtede væbnede radikale venstrefløjsgruppe Rote Armee Fraktion (RAF). Klette ses her som ung sammen med andre RAF-medlemmer, som er på fri fod.

Politiet i Berlin foretog tirsdag en anholdelse af den 65-årige Daniela Klette, som har levet under jorden i årtier efter at have været medlem af Tysklands tidligere berygtede væbnede radikale venstrefløjsgruppe Rote Armee Fraktion (RAF).

Klette har været eftersøgt for væbnede røverier og drabsforsøg, oplyser anklagemyndigheden i den tyske hovedstad.

Anholdelsen kommer efter, at der for to uger siden blev vist en tv-udsendelse om gruppens forbrydelser i tv-serien "Aktenzeichen XY", hvor politiet appellerede til offentligheden om at hjælpe med oplysninger om tre personer fra gruppen, som stadig er på fri fod. Politiet modtog over 250 tips efter udsendelsen.

Markus Heusler, som er anklager i sagen, bekræfter, at den anholdte kvinde er Klette. Hun tilhørte sammen med to andre medlemmer fra gruppen - Burkhard Garweg og Ernst-Volker Staub - RAF's såkaldte tredje generation.

Andreas Baader og Ulrike Meinhof og andre fra gruppens første generation begik 33 drab på offentlige personer - embedsmænd, politifolk, erhvervsleder og amerikanske soldater - i 1970'erne. Og gruppen tog langt flere personer som gidsler.

Anklagerne mod Klette - og også mod Garweg og Staub, er relateret til to millioner euro, som blev røvet ved væbnede røverier og mindst et drabsforsøg.

Gruppen opløste sig selv i 1998 og sendte dengang et anonymt brev til nyhedsbureauet Reuters, hvori de tilbageværende medlemmer erklærede, at "byguerillaen RAF er nu historie".

Kilde: /ritzau/Reuters <b

Andre læser også

DSV-overskud faldt en smule sidste år DSV's overskud dykkede sidste år, som dog trods alt endte med et plus på 10,2 ... Læs mere
Trods øget salg af stomiposer falder overskuddet hos Coloplast Coloplasts salg inden for stomi er vokset syv procent drevet af salg af stomipos... Læs mere
Mette Frederiksen skal tale sikkerhed med premierminister i London Statsministeren er tirsdag i London for at mødes med Storbritanniens premiermin... Læs mere
Bavarian-aktien falder med 10 procent efter ny prognose Investorerne har ikke taget godt imod Bavarian Nordics forventninger til 2025. A... Læs mere
Møbelkæde hyrer supermodel som kreativ direktør Helena Christensen skal udvikle designet af Boconcepts møbler og interiør og b... Læs mere