Udland

tor, 22 feb 2024

Abortlov får universitet til af afbryde fertilitetsbehandlinger

Alabamas højesteret har afgjort at nedfrosne befrugtede æg skal betragtes som børn.
Kim Chandler/Ritzau Scanpix Alabamas højesteret har afgjort at nedfrosne befrugtede æg skal betragtes som børn.

Det amerikanske universitet University of Alabama afbryder dets IVF-behandlinger, mens det undersøger, om behandlingerne kan bringe universitet i klemme med delstaten Alabamas lov om børnedrab.

Det meddeler universitet ifølge det franske nyhedsbureau AFP i en pressemeddelelse.

IVF-behandling er en fertilitetsbehandling, hvor en kvindes æg befrugtes i et reagensglas.

Den delstatslige højesteret i Alabama har besluttet, at ægget, så snart det er blevet befrugtet i reagensglasset, skal betragtes som et ufødt barn.

Dermed risikerer universitet at komme i problemer med Alabamas lov om børnedrab, hvis behandlingen ikke er succesfuld.

Mange par prøver IVF-behandling flere gange, før det lykkes at blive gravid.

Sagen kom for højesteret, efter at tre par havde sagsøgt en patient, som i et opbevaringsrum for nedfrosne befrugtede æg havde tabt en række reagensglas på gulvet.

En lavere retsinstans havde afvist, at handlingen var omfattet af Alabamas lov om børnedrab fra 1872, som handler om børn, der dør som følge af en eksempelvis en "uretmæssig handling" eller "uagtsomhed".

Et nedfrosset befrugtet æg er ikke et barn, afgjorde domstolen, men netop den slutning var højesteret, som omstødte dommen, uenig i.

Højesteretsdommer Jay Mitchell skriver i rettens afgørelse, at "loven omfatter alle børn, fødte som ufødte". Afgørelsen er ifølge AFP fyldt med citater fra Biblen.

- Alabamas folk har erklæret, at delstatens politik er, at alt ufødt liv er helligt.

Afgørelsen har mødt kritik fra flere sider i USA.

Karine Jean-Pierre, som er talsperson for præsident Joe Biden, sagde, at "kvinder på tværs af landet tvinges til at døje med de altødelæggende konsekvenser af valgte republikaneres handlinger".

- Lige fra at underminere adgangen til fertilitetsbehandling og akutbehandling til at true adgangen til prævention, sagde hun tirsdag.

Infertilitetsorganisationen Resolve lagde også vægt på de "altødelæggende konsekvenser" beslutningen kan få for fertilitetsklinikker i delstaten.

- Alabamas Højesterets afgørelse er en frygtindgydende udvikling for den ene ud af seks personer, som er ramt af infertilitet og har brug for IVF-behandling for at udbygge sin familie, lyder det fra Resolve.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Troels Lund kalder Rusland-advarsel for propagandakampagne Rusland har omtalt Danmarks Ukraine-støtte. Ingen "direkte militær trussel" fr... Læs mere
Lufthavnsansatte kræver mere handling mod luftforurening De ansatte i Københavns Lufthavn ser blandt andet gerne, at fly i lufthavnen sk... Læs mere
K vil stramme krav til taxachauffører ved at se på straffeattest Er en taxachauffør dømt for seksualforbrydelser, skal han udelukkes fra at kø... Læs mere
Politiker i grønlandsk regering inviterer Trump på besøg Det grønlandske parti Siumuts formand ser gerne et tættere samarbejde med USA'... Læs mere
Bunkevis af materiale får kommission til at opgive deadline i FE-sag FE-kommissionen, der undersøger sager om Lars Findsen og Claus Hjort, bliver ik... Læs mere