Udland

tir, 16 apr 2024

Efter få år lukker Danmark igen sin ambassade i Irak

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tirsdag meddelt, at Danmark lukker sin ambassade i Irak. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har tirsdag meddelt, at Danmark lukker sin ambassade i Irak. (Arkivfoto).

Den danske ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, lukker ved udgangen af maj.

Det har regeringen besluttet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Samme budskab har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) netop fortalt pressen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Ambassaden lukkes, fordi den danske ledelse af Natos mission i Irak er "ophørt", lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.

Derfor er der nu langt færre danske soldater og civile i Irak.

Det er ikke første gang, at ambassaden lukkes ned i det mellemøstlige land.

Det skete også i 2012, fordi "udfasningen af det danske bilaterale engagement" var "ved at være tilendebragt".

Otte år senere skulle den dog genåbnes. Det annoncerede daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der dog først officielt åbnede ambassaden i juni 2021 under et besøg.

Han henviste netop til, at Danmark stod til at skulle overtage lederskabet af Natos træningsmission i Irak, NMI.

Danmark afsluttede lederskabet i maj 2022, men har frem til starten af 2024 "fortsat haft et betydeligt bidrag til NMI", skriver Udenrigsministeriet.

Der vil fremover være et mindre antal militære og civile rådgivere i NMI, skriver ministeriet.

Og da "størstedelen af det danske bidrag" er hjemtaget, er "en central opgave for ambassaden afsluttet" nu.

Danmarks ambassadør i Irak er Christian Thorning, der senere på året tiltræder som ambassadør i Budapest, Ungarn.

Danmark har også et honorært konsulat i Irak i byen Erbil.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Regeringstoppen holder topmøde om uddannelsespolitik To dage i oktober er seks ministre med, når regeringen holder uddannelsespoliti... Læs mere
Mette Frederiksen lover at slå ring om flere nedslidte lønmodtagere I fagbevægelsens hule lover Mette Frederiksen at slå ny ring om nedslidtes pen... Læs mere
Salget af elbiler halter efter i EU Nye tal viser, at der i august blev solgt 44 procent færre elbiler i EU end i s... Læs mere
Ledigheden hoppede på stedet i august Ledigheden rykkede sig ikke ud af stedet i august. Der er fortsat 87.000 på kon... Læs mere
Amerikansk rentesænkning smitter positivt af på danske boliglån Den seneste tid er renten på danske boliglån med 30 års fast rente faldet, da... Læs mere