Udland

fre, 16 feb 2024

Labour-kandidat vipper konservative af pinden i Sydengland

Labour-kandidaten Damien Egan vandt med 11.176 stemmer mod 8675 stemmer til konservative Sam Bromiley.
Phil Noble/Reuters Labour-kandidaten Damien Egan vandt med 11.176 stemmer mod 8675 stemmer til konservative Sam Bromiley.

Det britiske oppositionsparti Labour har natten til fredag vundet et suppleringsvalg i den sydvestlige engelske by Kingswood om en plads i parlamentet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Labour-kandidaten Damien Egan vandt med 11.176 stemmer mod 8675 stemmer til konservative Sam Bromiley.

- Ligesom i resten af landet har 14 års konservativ ledelse fjernet al håb i vores egn, lyder det i en tale fra Egan efter sejren, skriver mediet Sky News.

Torsdagens valg kan give indikationer på folkestemningen frem mod det britiske parlamentsvalg, der skal afholdes inden 28. januar 2025.

- Når premierministeren endelig finder modet til at lade befolkningen give sit besyv med, har vi brug for, at alle stemmer endnu en gang, siger Egan.

Sædet i Kingswood stod ledigt, efter at den konservative politiker Chris Skidmore i januar sagde op i protest af regeringens planer om at udvide olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Ifølge Sky News betyder resultatet i Kingswood, at de konservative har tabt flere suppleringsvalg end nogen andre partier i én regeringsperiode siden 1960'erne.

Skidmore, en tidligere britisk energiminister, havde siddet på pladsen siden 2010.

Valgdeltagelsen lød på blot 37,1 procent, hvilket er en nedgang på 34 procentpoint siden det seneste valg.

Labour-formanden Keir Starmer kalder i en udtalelse resultatet for fantastisk.

- Ved at vinde denne konservative højborg kan vi med sikkerhed sige, at Labour er tilbage for at tjene arbejderklassen, lyder det ifølge Sky News.

Torsdag var der også suppleringsvalg i Wellingborough, der ligger omkring 100 kilometer nord for hovedstaden London. Stemmerne var klokken 03.30 dansk tid ikke talt op.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Populært fradrag og forbudte flag er blandt lovændringer fra nytår Flyafgift skal være med til at finansiere forhøjet ældrecheck, og der bliver ... Læs mere
Troels Lund kalder Rusland-advarsel for propagandakampagne Rusland har omtalt Danmarks Ukraine-støtte. Ingen "direkte militær trussel" fr... Læs mere
Lufthavnsansatte kræver mere handling mod luftforurening De ansatte i Københavns Lufthavn ser blandt andet gerne, at fly i lufthavnen sk... Læs mere
K vil stramme krav til taxachauffører ved at se på straffeattest Er en taxachauffør dømt for seksualforbrydelser, skal han udelukkes fra at kø... Læs mere
Politiker i grønlandsk regering inviterer Trump på besøg Det grønlandske parti Siumuts formand ser gerne et tættere samarbejde med USA'... Læs mere