Udland

ons, 13 nov 2024

af Mikkel Preisler

Talibans hurtige tilbagekomst granskes i ny dansk rapport

Det var Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da Danmarks sendte soldater til Afghanistan. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Det var Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da Danmarks sendte soldater til Afghanistan. (Arkivfoto).

En række danske forskere vil onsdag forsøge at give svar på, hvordan Taliban så hurtigt kunne genvinde magten i Afghanistan efter Vestens tilbagetog i 2021.

Det sker i en rapport, som forskere fra hovedsageligt Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) står bag. Den præsenteres på Christiansborg.

Seniorforsker Mona Sheik, der har beskæftiget sig indgående med islamistiske bevægelser, herunder Taliban, har ledet arbejdet med rapporten.

- Vi beskriver i detaljer udviklingen i Taliban som bevægelse, i kapacitetsopbygningsindsatserne og i den tilgang, amerikanerne og Nato havde til Taliban i de 20 år, siger hun.

44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger. Syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Langt flere har fået varige men på krop og sjæl.

De danske soldater hjalp civilbefolkningen med forskellige projekter. De trænede sikkerhedsstyrker og deltog i ildkampe.

Rapporten, der kommer onsdag, er en del af en større udredning.

Senere, i 2025, kommer en anden delrapport, der beskæftiger sig med de politiske beslutninger under det danske engagement i Afghanistan.

Den har på forhånd fået stor opmærksomhed.

Der har ifølge Politiken været en række problemer i forbindelse med udarbejdelsen af den, blandt om adgangen til materiale fra Folketingets hemmelige kamre, eksempelvis Udenrigspolitisk Nævn, hvor partierne diskuterer fortrolige sager.

Den delrapport, der udgives onsdag, har et andet fokus. Derfor er den knap så sprængfarlig.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, står for at præsentere rapporten.

Han lægger vægt på, at rapporten skal bruges, når der i fremtiden skal tages store beslutninger om militært engagement.

- Hvad gjorde vi godt? Hvad gjorde vi mindre godt? Det er vigtigt, at vi lærer af den her operation, siger han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

CAPTCHA Me If You Can : Ny metode til at sprede malware Hackere bliver mere og mere kreative når de skal få adgang til vores data - ny... Læs mere
Efter EU-møde: Ingen tegn på fredsvilje fra Rusland, sanktioner forbliver Efter en række højprofilmøder i Paris står det klart: Europæiske ledere afv... Læs mere
Trump truer Canada og EU: Samarbejde kan føre til højere toldsatser Nye handelsstorme brygger over Atlanten : Præsident Donald Trump har endnu en g... Læs mere
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer virksomheder : Tech firma nægter læk af data Techfirmaet Oracle afviser at være blevet hacket - dog har Forsvarets Efterretn... Læs mere