Udland

søn, 18 feb 2024

Tysk våbenproducent vil bygge fabrik på ukrainsk jord

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), tog sammen med blandt andre den tyske kansler, Olaf Scholz, første spadestik til en fremtidig Rheinmetall-fabrik på tysk jord tidligere denne måned.
Fabian Bimmer/Reuters Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), tog sammen med blandt andre den tyske kansler, Olaf Scholz, første spadestik til en fremtidig Rheinmetall-fabrik på tysk jord tidligere denne måned.

Den tyske våbenproducent Rheinmetall planlægger at bygge en ny fabrik i Ukraine.

Virksomheden har sammen med en ukrainsk partnervirksomhed underskrevet en hensigtserklæring sideløbende med sikkerhedskonference i München.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

- Vi vil være en effektiv partner for Ukraine i genopbygningen af den engang stærke forsvarsindustri i landet og sikre autonomien for ukrainske kapaciteter, siger Armin Papperger, der er våbenproducentens administrerende direktør.

Oleksandr Kamyshin, der er Ukraines minister for strategiske industrier, var til stede, mens underskrivningsceremonien fandt sted.

I oktober lancerede den tyske våbenproducent dets første fælles projekt med en ukrainsk partner med hensigt på at vedligeholde og reparere kampvogne i Ukraine.

Ifølge Rheinmetall skal også væbnede køretøjer i produktion på et senere tidspunkt.

Rheinmetall holder til i Düsseldorf og producerer militære køretøjer og våben.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), ankom til den igangværende årlige sikkerhedskonference i München med budskabet om, at Europa skal kunne forsvare sig selv.

De seneste måneder har den danske regering og Mette Frederiksen desuden arbejdet på at samle opbakning i Europa til at øge produktionen af ammunition og våben i Europa for at støtte Ukraine.

Statsministeren har i den forbindelse besøgt Rheinmetall.

- Det er afgørende, at vi øger EU's forsvarsindustrielle produktion. Fastholder et stærkt transatlantisk samarbejde og styrker Nato, som vi har besluttet. Fremtidssikrer fred og sikkerhed i Europa, har Mette Frederiksen udtalt i en pressemeddelelse fredag.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Politisk ordfører overtager spidskandidatur fra SF-formand Lisbeth Bech-Nielsen er ny SF-spidskandidat i Københavns Storkreds, efter forma... Læs mere
Radikale vil sætte stopper for gasfyr efter stigning: En falliterklæring Martin Lidegaard kalder det "ubegribeligt", at regeringen bare trækker på skul... Læs mere
Jacob Kaarsbo dropper at hive DF i retten efter brug af citat Det bliver for dyrt og tidskrævende at føre en retssag sammenlignet med den mu... Læs mere
Vandværker er udsat for meget høj trussel fra cyberkriminalitet Der er meget høj trussel fra cyberkriminalitet mod vandværker, vurderer Center... Læs mere
Flyselskab politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for greenwashing KLM brugte betegnelser, der kunne vildlede forbrugerne, ved at kalde sine flyrej... Læs mere