Ukraine

man, 22 apr 2024

Norge vil afsætte milliarder til at styrke Ukraines luftforsvar

Norges statsminister Jonas Gahr Støre (tv) og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mødtes søndag under en teknologimesse i Hannover. Situationen i Ukraine var på deres dagsorden.
Julian Stratenschulte/Ritzau Scanpix Norges statsminister Jonas Gahr Støre (tv) og Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, mødtes søndag under en teknologimesse i Hannover. Situationen i Ukraine var på deres dagsorden.

Norge er klar til at give flere milliarder ekstra til luftværn i Ukraine, siger statsminister Jonas Gahr Støre til norsk TV2 og avisen VG.

Det kommer oven i de 75 milliarder norske kroner (cirka 47,6 milliarder kroner), som Norge har afsat til Ukraine over de næste fem år, også kaldet Nansen-programmet.

- Nyheder melder hver morgen om russiske missiler og droner, som har ramt civile bygninger, energikraftværker, dræbt en masse mennesker, siger Støre under et besøg i Tyskland.

Det vil Norge hjælpe med til at afværge og vil give milliarder til luftværn, der kan nedskyde de russiske missiler og droner, siger han.

- Ukraine har et akut behov her og nu, konstaterer Støre.

Norge overvejer derfor at deltage i en tyskledet anstrengelse på at skaffe flere og bedre værn mod missiler og droner.

- Regeringen vil øge støtten til Ukraine. Det kan indebære en øgning af totalrammen til Nansen-programmet. Vi vil invitere til samtale med partierne i Stortinget om dette, siger den norske statsminister.

- Regeringen vil i et revideret statsbudget give et betydelige bidrag til indkøb af luftværn, lover han.

Udmeldingen fra Norge kommer dagen efter, at de amerikanske politikere tog det formentlig afgørende skridt til at afsætte 426 milliarder danske kroner i militær og anden støtte til Ukraine.

Dermed brød man den modstand, som en fløj af Det Republikanske Parti har haft mod at støtte Ukraine. Det har sat den vigtige amerikanske militærhjælp i stå i næsten et halvt år.

Støre mødtes søndag med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, på en industrimesse i Hannover. Ifølge VG var der søndag aften under en middag mellem de to lagt op til udveksling af informationer om det tyske IAAD-projekt, der lægger op til, at lande skal byde ind med, hvad de kan, for at øge Ukraines luftforsvar.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Støjberg vil fordoble repatrieringsydelsen til syrere Inger Støjberg (DD) har en plan, der skal få 31.000 syriske flygtninge til at ... Læs mere
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024 Der har været 371 timer med negative elpriser i Vestdanmark i 2024, hvilket er ... Læs mere
Auditørkorps undersøger ansatte i Forsvaret for brud på tavshedspligt Ifølge Berlingske bliver blandt andet Hærens chef, Peter Boysen, undersøgt fo... Læs mere
Novo-aktien gør comeback efter nedtur: Oppe med ti procent Novo Nordisk stiger med ti procent på fondsbørsen og genvinder dermed noget af... Læs mere
Landsstyreformand afviser Trumps interesse: Grønland er vores Grønlands landsstyreformand er åben for samarbejde med "vores naboer", lyder d... Læs mere