Ifølge de seneste vurderinger fra britiske myndigheder har Rusland muligvis mistet op mod 250.000 soldater i krigen mod Ukraine, og det samlede antal dræbte og sårede kan nærme sig 900.000. Der er tale om de største russiske tab siden Anden Verdenskrig, og udviklingen ses som et tegn på, at den russiske ledelse i høj grad prioriterer sine militære mål over hensynet til soldaternes sikkerhed.
Vurderingerne varierer naturligvis fra kilde til kilde, da både Rusland og Ukraine har et strategisk incitament til at minimere egne tabstal og overdrive modstanderens.
Ukraine har tidligere meldt om mere end 40.000 dræbte soldater og flere hundrede tusinde sårede, mens officielle russiske oplysninger om dødstal og tilskadekomne kun sjældent offentliggøres.
På trods af de voldsomme tab fortsætter kampene, men der arbejdes på et muligt kompromis, som USA forsøger at forhandle i stand. Målet er et midlertidigt stop for krigshandlingerne på 30 dage, som et skridt mod en omfattende fredsaftale.
Indtil videre har Rusland dog afvist en fuld våbenhvile, selvom både Rusland og Ukraine angiveligt er gået med til at undlade at angribe hinandens energiinfrastruktur. Samtidig er forhandlingerne undervejs i Saudi-Arabien, hvor amerikanske, ukrainske og russiske repræsentanter mødes.
Mens disse bestræbelser på at skabe fred fortsætter, udtrykkes der fra amerikansk side håb om en snarlig løsning, ikke mindst på grund af den omfattende ødelæggelse, de mange menneskelige ofre og den betydelige økonomiske byrde, som hjælpen til Ukraine påfører de vestlige allierede.
For en dansk læser kan krigen synes fjern, men dens konsekvenser for Europas sikkerhed og internationale relationer understreger, at konflikten også har stor betydning set fra et dansk perspektiv.
