Ukraine

tor, 11 apr 2024

Ukraines elnet bombarderes med droner og missiler

I Kharkiv dræbte et missilangreb på et apotek en 14-årig pige og to kvinder i landsbyen Lyptsi ifølge den regionale guvernør Oleh Synjehubov.
Vitalii Hnidyi/Reuters I Kharkiv dræbte et missilangreb på et apotek en 14-årig pige og to kvinder i landsbyen Lyptsi ifølge den regionale guvernør Oleh Synjehubov.

De ukrainske myndigheder siger, at Rusland sendte flere end 40 missiler og 40 droner ind over deres land natten til torsdag og ødelagde dele af dets elnet.

Flere eksplosioner rystede den nordøstlige storby Kharkiv, siger byens borgmester, Ihor Terekho.

Ukraines energiminister, Herman Halushtjenko, siger på det sociale medie Telegram, at angreb var rettet mod kraftværker og elnettet i områder omkring Kharkiv, Zaporizjzja, Lviv, Odesa og Kyiv.

Over 200.000 fik ødelagt deres elforsyning ved angrebene, siger talsmænd for præsident Volodymyr Zelenskyjs kontor.

Zelenskyj gentog efter angrebene natten til torsdag, at Ukraine har brug for et bedre luftforsvar.

Det ukrainske luftvåben siger, at det nedskød 18 russiske missiler og 39 droner hen over natten.

Mindst syv personer, heriblandt en 10-årig og en 14-årig pige, blev dræbt.

Det oplyser de lokale myndigheder i Ukraine. Den 10-årige pige blev dræbt sammen med tre andre i et missilangreb i Odesa onsdag aften. 14 andre blev kvæstet.

På Telegram oplyser guvernøren i Odesa, Oleh Kiper, at fire af de kvæstede er i kritisk tilstand.

Ifølge Kiper har et mandligt offer fået amputeret sine ben.

I Kharkiv dræbte et missilangreb på et apotek en 14-årig pige og to kvinder i landsbyen Lyptsi ifølge den regionale guvernør Oleh Synjehubov.

Desuden blev to personer kvæstet. Myndighederne leder stadig efter flere potentielle ofre i ruinerne.

I landsbyen Vovtjansk ødelagde to præcisionsbomber en lægeklinik og sårede én person.

Desuden ramte en russisk bombe en bus. Her kom en mand til skade ifølge det ukrainske indenrigsministerium.

Zelenskyj fordømte onsdagens angreb i sin daglige aftentale til nationen.

- Russiske terrorister bliver ved hver eneste dag og nat ved vores grænse og områderne langs frontlinjen, lød det.

Zelenskyj sagde desuden, at han har diskuteret den ukrainske missilproduktion med landets øverste militære ledelse og repræsentanter fra forsvarsindustrien.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere