Vejret

fre, 29 mar 2024

DMI varsler blandet weekendvejr med overskyet påskedag

Weekenden byder på lidt sol, byger og blæst. (Arkivfoto).
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Weekenden byder på lidt sol, byger og blæst. (Arkivfoto).

På bedste danske forårsfacon bliver det en weekend med blandet vejr, og selv om det tegner godt lørdag med temperaturer helt op mod 16 grader i nogle dele af landet, bliver påskedag søndag formentlig en overskyet en af slagsen.

Det siger Anja Bodholdt, som fredag morgen er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- I dag (fredag, red.) starter dagen egentlig ganske pænt med tørvejr og solskin flere steder, men et område med regn og byger vil i løbet af dagen bevæge sig op sydfra, siger hun.

Temperaturen kommer op mellem 7 og 12 grader, omend den i de fleste steder i landet formentlig vil ligge omkring 10 grader med en vind fra sydlig retning.

Lørdag er det vejrmæssigt nogenlunde samme historie som fredag.

- Vi gentager faktisk os selv i morgen (lørdag, red.).

- Pænt vejr mange steder til at starte med, men igen trækker der regn og byger op over landet fra syd.

- Temperaturen tager et lille nøk op ad, så vi kommer op mellem 9 og 14 grader, men længst mod syd kan vi altså komme op mellem 15 og 16 grader.

Vinden tiltager dog fra østlig retning, og derfor kan det føles køligere.

- Helt forårsagtigt tror jeg ikke, det kommer til at føles som, siger Anja Bodholdt.

Påskedag, søndag, bliver en dag med mange skyer.

- Sådan en 8 til 13 grader og spredte byger, mens man 2. påskedag kan se frem til, at et større regnvejr skal passere over landet, siger Anja Bodholdt.

Det gode forårsvejr lader altså stadig vente på sig, og det ustadige vejr er stadig dominerende, forklarer meteorologen.

- De næste ti dage ser det desværre ikke ud til, at vi får mere stabilt forårsvejr, som mange nok går og sukker efter, siger Anja Bodholdt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Spar Nord fik sit næstbedste resultat nogensinde i 2024 Spar Nords indtjening faldt med otte procent i 2024 sammenlignet med rekordåret... Læs mere
Tyskere og amerikanere løfter Pandoras omsætning med milliarder Pandora har både løftet sin omsætning og sit overskud efter skat i 2024. I å... Læs mere
Migrænemiddel hjælper Lundbeck til rekordomsætning I 2024 løftede medicinalselskabet Lundbeck sin omsætning med 10,5 procent til ... Læs mere
Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere