Virksomhedsdrift

tor, 16 feb 2023

Maersk Tankers-skib er blevet nægtet adgang til spansk havn

PLUS Knald eller fald for klimaaftale om søfart (Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Et Maersk Tankers-skib er blevet afvist i en spansk havn. Det er anklaget for at transportere olieprodukter, der har været om bord på et tidligere russisk skib.

Det skriver de spanske myndigheder i en pressemeddelelse. Nu leder skibet, der er ejet af A.P. Møller Holding, efter en anden havn, skriver Reuters. - De spanske myndigheders beslutning har givet os anledning til at genbesøge sørejsen, siger Christian Kjøller, chef for compliance i Maersk Tankers, i en udtalelse ifølge Reuters. Hvad der konkret ligger i at "genbesøge sørejsen", uddyber han ikke. Konkret er Maersk-skibet anklaget for at modtage olieprodukter fra et skib ved navn "Elephant", der skulle have modtaget olien fra et andet skib "Nobel". "Nobel" er i dag indregistreret i Cameroun, men sejlede indtil juli 2022 under russisk flag, skriver de spanske myndigheder. Alle skibe, der har sejlet under russisk flag efter 16. april 2022 eller skiftet deres flag efter 24. februar 2022, er nægtet adgang til havne i EU. Fra februar 2023 er det imod EU’s sanktioner at importere raffinerede olieprodukter fra Rusland. Ifølge skibssporingssiden Vesselfinder har "Nobel" besøgt den russiske havn Novorossijsk i løbet af 2022. Det fremgår ikke, præcis hvornår skibet befandt sig i havnen. Maersk Tankers er et dansk tankskibsrederi med hovedsæde i København. Selskabet er ejet af A.P. Møller Holding, som er Mærsk-familiens pengetank. /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere