Ã…rsregnskab

fre, 23 jun 2023

Tidligere Fitness World-kæde gik ud af 2022 med millionunderskud

Det er nu muligt at træne igen hos Fitness World (Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Fitnesskæden Pure Gym Danmark - tidligere Fitness World - tabte sidste år 23 millioner kroner.

Det fremgår af regnskabet for 2022.

Til sammenligning lød underskuddet i 2021 på hele 221 millioner kroner.

I regnskabet for 2022 står der, at fitnesskæden, der er den største i Danmark, har været i bedring sidste år, idet det er første år i de seneste tre år uden coronanedlukninger.

Men 2022 har været et år, hvor kæden har været ramt af nye udfordringer i form af den økonomiske krise i samfundet.

Trods det, mener Pure Gym, at virksomheden har været robust overfor de nye udfordringer og leverede betydelige fremskridt i 2022.

Pure Gym har i 2022 haft en omsætning på cirka 1,1 milliarder kroner, hvor den året før lød på 768 millioner.

Pure Gym sagde endegyldigt farvel i maj til navnet Fitness World, da man som led i en rebranding strategi ændrede navnet til samme, som deres britiske ejere, fitnesskæden Pure Gym.

I 2019, året før corona lukkede Danmark, havde Fitness World en omsætning på cirka 1,3 milliarder kroner og et overskud på 79 millioner kroner.

I kædens regnskab for 2021 regnede den med, at tjene penge igen i 2022.

- Vi forventer gradvist at vende tilbage til en normal forretning i løbet af 2022, og derfor forventer vi omsætning og indtjening på niveauer, som før corona ramte tidligt i 2020, skrev Fitness World.

Selvom det ikke helt er lykkedes for Pure Gym sidste år, skriver ledelsen for 2022, at det til trods betragtes at være i overensstemmelse med forventningerne for året.

På kædens egen hjemmeside står der, at Pure Gym har 167 centre rundtom i hele landet. I 2005 åbnede den første Fitness World. Siden da er kæden vokset og har senest i år ændret navn.

Pure Gym Danmark er en del af Europas næststørste fitnesskæde Pure Gym. Koncernen har cirka 1,6 millioner medlemmer på tværs af 500 centre i blandt andet Storbritannien og Schweiz.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere