Verdens lande har efter hårde forhandlinger vedtaget et nyt mål for, hvor mange penge ulandene skal have til deres klimakamp.
Inden 2035 skal beløbet op på mindst 300 milliarder dollar om året. Det svarer til 2,1 billion kroner - eller 2,1 million millioner kroner.
Det er natten til søndag lokal tid besluttet på FN's klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan.
Målet erstatter det hidtil mål fra 2009 på 100 milliarder dollar om året.
Det er de rige lande, som tæller en lille kreds i FN-systemet, da definitionen er fra 90’erne, som skal stå i spidsen for at mobilisere fra offentlige og private kilder.
Et erklæret mål for EU-landene og Danmark var derfor at få udvidet kredsen, og i aftalen opfordres udviklingslandene da også til at bidrage til at nå målet.
Men det understreges samtidig, at intet i teksten rokker ved den status, som landene har nu, og som altså gør, at rige lande som Kina og Saudi-Arabien ikke skal betale.
Det kan potentielt blive endnu flere penge, som ulandene skal have.
I aftalen opfordres alle lande til at samarbejde om at få den samlede klimafinansiering op på mindst 1300 milliarder dollar om året, og der skal laves en køreplan for at få det til at ske.
Det var det beløb, som udviklingslandene havde krævet, og som en rapport fra en ekspertgruppe under FN under topmødet nævnte som nødvendigt.
Men det er altså kun en opfordring og ikke en forpligtelse.
Aftalen lander klokken 02.39 i Baku natten til søndag.
Det er kulminationen på et konfliktfyldt forhandlingsforløb, hvor risikoen for et kollaps uden aftale længe så realistisk ud.
I løbet af lørdagen udvandrede de mest sårbare lande fra forhandlinger under store protester over, at Vestens tilbud var for småt.
Samtidig var særligt EU dybt utilfreds med, at det syntes umuligt at få vedtaget en plan og tidsramme for nye CO2-reduktioner frem mod næste klimatopmøde.
De to problematikker havde potentiale til at få topmødet til at falde sammen.
Men ud på natten lykkedes det EU, USA, gruppen for de mest klimasårbare lande og østaterne at blive enige om en version.
Det blev taget videre til resten af topmødet med hårde ord om, at det var et endeligt bud.
Få timer senere blev den endelige aftale indgået, og den bygger i høj grad på den sene alliance mellem Vesten og sårbare lande.
Selv om landene har indgået aftalen i enighed, er den ifølge ngo'er langt fra tilstrækkelig.
- Aftalen er en fiasko. Målet om 300 milliarder dollar i klimabistand er alt for lavt i forhold til behovet, og det skal først betales om 10 år - alt imens klimakrisen eskalerer, siger John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care og mangeårig observatør af klimatopmøder.
Også i Mellemfolkeligt Samvirke er man kritisk indstillet.
- COP29 endte med en aftale, men prisen er en ødelagt tillid mellem verdens fattigste og rigeste lande, og en forspildt mulighed for at levere en klimaaftale, der for alvor sikrer grøn omstilling og mulighed for at håndtere det nye klima i de mest udsatte lande, siger Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.
Kilde: /ritzau/
