Detailbutikker

fre, 13 dec 2024

Kinesiske virksomheder får advarsel om miljøansvar i Danmark

Temu er en kinesiske onlinehandelsplatform, der blandt andet sælger produkter til danske forbrugere. Virksomheden bag har et ansvar for at betale for affaldshåndteringen af dens produkter. (Arkivfoto).
Richard Drew/Ritzau Scanpix Temu er en kinesiske onlinehandelsplatform, der blandt andet sælger produkter til danske forbrugere. Virksomheden bag har et ansvar for at betale for affaldshåndteringen af dens produkter. (Arkivfoto).

Miljøstyrelsen har fredag sendt advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Ingen kinesiske virksomheder har ifølge Miljøstyrelsen tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer hver dag strømmer ind i Danmark.

- Miljøstyrelsen har en begrundet mistanke om, at mange af disse virksomheder burde være registreret og bidrage til at betale regningen for affaldshåndteringen.

- Det skyldes at de kinesiske virksomheder sælger pakker direkte til forbrugere eller virksomheder i Danmark, og ifølge lovgivningen er de dermed pålagt et eller flere producentansvar, skriver Miljøstyrelsen.

Advarselsbrevene er første skridt i en håndhævelsesproces, der kan føre til påbud, bøder eller politianmeldelser.

Affaldet kan bestå af alt fra batterier til elektronik og emballage.

I november oplyste fragtfirmaet Dao, der er en forkortelse for Dansk Avis Omdeling, til TV 2, at antallet af pakker afsendt fra Kina er steget med 50 procent i 2024.

Ifølge TV 2 håndterer Dao knap en kvart million pakker fra kinesiske virksomheder om ugen.

Erhvervsministeriet bad i oktober Sikkerhedsstyrelsen om at skærpe indsatsen mod ulovlige produkter fra onlineplatforme som eksempelvis Temu, der især har været i vælten.

- Desværre ved vi, at der på flere onlineplatforme fra udlandet, såsom Temu, bliver solgt produkter, der kan være sundhedsfarlige og skadelige for danskerne og deres børn.

- Det er for dårligt, og vi vil ikke tolerere det i Danmark, sagde erhvervsminister Morten Bødskov dengang.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere