EU

man, 03 jun 2024

To ud af tre kan ikke nævne én dansk EU-parlamentariker

Danskerne skal om kort tid stemme til EP-valget. I en ny måling kan knap to ud af tre ikke nævne en eneste af de danskere, der sidder der i dag. (Arkivfoto).
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Danskerne skal om kort tid stemme til EP-valget. I en ny måling kan knap to ud af tre ikke nævne en eneste af de danskere, der sidder der i dag. (Arkivfoto).

Det kniber for vælgerne med at huske de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

I en ny måling fra Voxmeter kan tæt på to ud af tre af 1000 adspurgte ikke kan nævne én eneste af de 14 danske EU-politikere.

Mere præcist 62,2 procent svarer "ved ikke" til spørgsmålet, som de har fået stillet mundtligt.

Det er stort set samme andel som i en lignende måling i 2019, hvor det gjaldt 64 procent - dog blandt 1766 personer.

Resultatet overrasker ikke Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet.

- Det er lidt en floskel, men man plejer at sige, at i Bruxelles kan ingen høre dig skrige, og det skyldes mange forskellige grunde.

- Uanset hvor gode politikerne er - og vi har gode med fremtrædende poster - bliver det ikke dækket af medierne, siger han.

Flest nævnte Venstres Morten Løkkegaard, der med cirka 207.000 stemmer var den største stemmesluger i 2019. Det kunne knap hver femte.

I den tunge ende var blandt andre socialdemokraten Marianne Vind med 0,7 procent. Også hun fremhæver den svage medieinteresse.

Hun fortæller, at de spørgsmål, hun har fået fra journalisterne i sine nu fem år i Bruxelles, særligt har været om svindel, og om at hun er ukendt.

- Det er de to hovedspørgsmål, jeg har fået, og jeg har lavet sindssygt meget interessant lovgivning. Men det er umuligt at komme igennem.

Marianne Vind nævner blandt andet en vejpakke, som har sikret lige vilkår for vognmænd og lastbilchefer, samt et platformsdirektiv, der sikrer bedre vilkår for personer, som arbejder for platforme som Wolt.

Ifølge Derek Beach fra Aarhus Universitet er det vigtigt arbejde, der laves i EU - men af flere grunde har det ikke gennemslagskraft i medierne.

- Det er ikke brugernært, og der er meget konsensus om midten, hvilket gør, at der mangler en konflikt, nævner han.

Det kan også være meget teknisk, hvilket kan gøre det svært for journalister at dække det på en interessant måde, siger professoren.

Valgdagen nærmer sig med hastige skridt, og Marianne Vind prøver blandt andet at komme i snak med vælgerne ved supermarkeder.

Hun tror på et genvalg.

- Jeg har mange frivillige, som er i gang med at køre kampagne, og jeg møder mange på gaden, som godt ved, hvem jeg er.

- Så det er kommet ud på en eller anden måde, siger hun.

Danskerne skal til valget 9. juni vælge 15 EP-medlemmer for fem år.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere