Finans

man, 13 maj 2024

Ejerlejligheder er rekorddyre trods forventninger om prisfald

Ved indgangen til maj var der 7066 ejerlejligheder til salg på landsplan, hvilket er ti procent flere end for et år siden. (Arkivfoto).
Mathias Svold/Ritzau Scanpix Ved indgangen til maj var der 7066 ejerlejligheder til salg på landsplan, hvilket er ti procent flere end for et år siden. (Arkivfoto).

Prisen på ejerlejligheder er lige nu rekordhøj.

Ved indgangen til maj står en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvadratmeter til salg til knap 3,3 millioner kroner. Det er 5,7 procent mere end for et år siden.

Det viser nye tal fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark.

Udviklingen er særligt drevet af markedet i København.

Flere økonomer havde ellers forventet, at priser på ejerlejligheder i særligt København ville falde efter årsskiftet.

Det skyldes overgangen til det nye boligskattesystem, hvor skatten på mange lejligheder i storbyerne er steget.

- De nyeste tal viser dog, at boligsælgerne fortsat holder udbudspriserne oppe, og priserne på de boliger, der tages af markedet, er også højere end sidste år, siger viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen i en pressemeddelelsen.

- Boligejerne forventer ikke umiddelbart, at priserne vil falde det kommende år. Men et salg kræver naturligvis, at boligkøberne er klar til at betale prisen, og tiden må vise, om boligsælgernes optimisme for det kommende år holder stik, lyder det videre.

Samtidig er antallet af udbudte ejerlejligheder også steget. Ved indgangen til maj var der 7066 ejerlejligheder til salg på landsplan, hvilket er ti procent flere end for et år siden.

Også antallet af udbudte sommerhuse og parcel- og rækkehuse er steget over det seneste år.

En af årsagerne er, at der er kommet mere ro på både inflation og renter, mener Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank. Det får nemlig flere købere på banen og heraf også flere sælgere.

- I de seneste måneder overtrumfer sælgerne så boligkøberne, og det er med til at bringe boligudbuddet op, skriver han i en kommentar.

Det seneste år har også budt på stigende priser på parcel- og rækkehuse. Og den udvikling forventer Brian Friis Helmer vil fortsætte året ud.

Han holder dog fast i, at overgangen til de nye boligskatter vil medføre mindre prisfald på ejerlejligheder.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere
Højere omkostninger tager bid af snarlig SAS-ejers driftsoverskud AirFrance-KLM ender efter andet kvartal med et driftsoverskud, der er 220 millio... Læs mere