Nyheder

fre, 02 jun 2023

Coop giver leverandører skylden for høje fødevarepriser

COOP i Albertslund. (Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Supermarkedsgiganten Coop vil presse leverandører til at sænke priserne på fødevarer hurtigst muligt.

Det skyldes ifølge koncernen, at indkøbspriserne er skyhøje og fortsætter med at stige, til trods for at priserne på råvarer, energi og transport er lavere nu end for et år siden.

Det skriver dagligvarehandlen.dk.

Over for mediet giver kommerciel direktør Jeff Salter udtryk for, at man er klar til "at gå meget langt over for dem, der ikke er lydhøre og rimelige".

- Ultimativt, så kan det indebære, at vi fjerner nogle produkter fra vores butikker. Det kan også indebære, at vi stopper nogle kampagner, siger han til Ritzau.

Over det seneste år har Coop brugt mange ressourcer på at regne prisstigningerne efter, for at undersøge om de var begrundet i reelle omkostningsstigninger.

- Vores undersøgelser viser, at en lang række af prisstigningerne er helt dokumenterbare, og der synes jeg også, at vi har haft et godt samarbejde om at få den klarhed.

- Nu ved vi så også, at en række af de samme priser falder. Og så skal vi selvfølgelig have den samme klarhed, og det skal have konsekvenser for priserne, siger Jeff Salter.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan de høje priser fra leverandører skyldes, at de sidder fast i nogle lange og dyre energikontrakter. Det kan medføre en vis forsinkelse i prisstigningerne.

Jeff Salter forklarer, at det også er noget, man er helt bevidst om i Coop.

- Det er jo helt fair. Ligesom der kan være nogle høstvarer, hvor man også sætter prisen for en lang periode ad gangen, og man kan være fanget i nogle kontrakter, siger han.

Tilbage i marts lød meldingen fra flere fronter, at der var prisfald på vej i flere af de danske supermarkeder, da man var begyndt at se lavere priser hos leverandørerne.

Udmeldingen kom fra både butikskæden Lidl, og supermarkedskoncernerne Dagrofa og Salling.

Det var ikke noget, man kunne nikke genkendende til i Coop.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere