Nyheder

fre, 26 maj 2023

DBU hyrer dansk ambassadør som ny direktør

Justitsministeriet afholder myndighedsbriefing, om status på COVID-19 situationen forud for sommerferien (Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Dansk Boldspil-Union (DBU) har ansat Erik Brøgger Rasmussen som ny administrerende direktør og afløser for Jakob Jensen.

Han tiltræder 1. oktober, og indtil da vil Kenneth Reeh, nuværende vicedirektør i DBU, varetage opgaverne som konstitueret administrerende direktør.

Det meddeler forbundet fredag på sin hjemmeside.

54-årige Brøgger Rasmussen har senest været ambassadør og dansk repræsentant i FN samt andre internationale organisationer i Genève, og han er valgt ud fra et ansøgerfelt på mere end 70 ansøgere.

- Processen har bekræftet, at DBU's omdømme står historisk stærkt, og vi er glade for, at DBU kan tiltrække en profil med så stor ledelseserfaring fra både ind- og udland med fokus på samarbejde og løsning af komplicerede opgaver og strategier, siger DBU's formand, Jesper Møller.

Erik Brøgger Rasmussen erstatter Jakob Jensen, som fra 1. juni tiltræder som ny departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet.

Den nye direktør vil for mange være et kendt ansigt. Han er tidligere direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet, hvorfor han ofte stod frem på tv og andre medier under coronanedlukningerne i 2020-2022.

- Fodbold har en magisk kraft og energi, som jeg glæder mig til at arbejde med. Fodbold kan samle tusindvis af danskere på stadion til landskampe og klubkampe og oplever i disse år kolossal interesse fra danskerne.

- Men fodbold kan også samle tusindvis af børn til træning, stævner og kampe med glæde, venskaber og fællesskaber. Og så har fodbold en vigtig rolle for motion og folkesundhed samt for at bidrage til integration og øget forståelse for diversitet, siger Rasmussen.

DBU's nye frontmand er født og opvokset i Aabenraa, og ifølge forbundets præsentation stoppede han sig egen aktive fodboldkarriere som 12-årig.

/ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti havner under spærregrænsen i første måling Borgernes Parti er på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder... Læs mere
Enhedslistens lokalafdeling i Tønder nedlægger sig selv i protest Den lokale afdeling af Enhedslisten i Tønder nedlægger sig selv i protest over... Læs mere
MobilePay indfører gebyr på store private overførsler Fremover vil det koste penge, når private brugere sender mere end 4000 kroner t... Læs mere
Forsvarsministeriet er lune på isbrydere til det danske Forsvar Statsministeren og Forsvarsministeren er blevet interesserede i isbrydere til de... Læs mere
Bekymret Løkke frygter stor krise hvis Trump gentager sin Grønland-plan Danmarks udenrigsminister vil lytte godt til, hvad Donald Trump gør og siger, n... Læs mere