Nyheder

søn, 30 apr 2023

FH bekræfter kendskab til tidligere Lizette Risgaard-episoder

Denmark union president (Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kendte godt til formand Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd.

Ledelsen fik nemlig en henvendelse fra en kvinde, som gjorde opmærksom på, at formanden havde opført sig grænseløst til et middagsarrangement i august 2021. Det bekræfter FH i et skriftligt svar til DR, efter at HK-formand Anja C. Jensen fortalte til mediet, at hun havde hørt om mænd, der sagde, at de havde bedt ledelsen om hjælp. En kvinde har ifølge FH henvendt sig for at gøre opmærksom på formandens adfærd. - Hun fortalte overfor Nanna Højlund (næstformand i FH, red.), at hun havde oplevet, at Lizette havde opført sig grænseløst overfor en af de unge mænd, som deltog i middagen, skriver FH i mailen til DR. Flere medlemsforbund ønsker samtidig, at flere end blot formanden undersøges, skriver DR. Indtil videre er det besluttet, at en ekstern advokatundersøgelse skal se nærmere på beskyldninger rettet mod forbundsformanden. Organisationens forretningsudvalg sluttede kort efter midnat natten til søndag et krisemøde. Det endte uden en afklaring på fremtiden for Risgaard. Dermed er den seneste melding stadigvæk, at Risgaard går på orlov og vender tilbage til posten som formand bagefter. FH har ikke ønsket at oplyse, om drøftelserne vil blive genoptaget - og i så fald hvornår. Flere forbund har siden fredag eftermiddag trukket støtten til FH-formand Lizette Risgaard og bedt hende træde af. Det sker, efter at Ekstra Bladet og Berlingske har kunne berette om upassende opførsel fra formandens side overfor mandlige ansatte i organisationen. /ritzau/

Andre læser også

Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told Små og mellemstore virksomheder eksporterer for 12 milliarder til USA årligt, ... Læs mere
Grønlands regering: Falsk Múte B. Egede-profil sender sviner mod USA Det er ikke den rigtige Múte B. Egede, der beordrer USA til at droppe Grønland... Læs mere
Erhvervsordførere indkaldt til orientering om geopolitisk situation Orienteringen kommer, dagen efter at regeringen holdt møde med topchefer fra de... Læs mere
Støjberg i Israel er skeptisk over holdbarhed i våbenhvile og to stater Trods våbenhvile kan fred og tostatsløsning vise sig for svært, siger Inger S... Læs mere
Højere dosis af Novo-middel giver højere vægttab i nyt studie Novo Nordisk har tredoblet dosen af det aktive stof semaglutid i nyt studie, der... Læs mere