Nyheder

tor, 01 jun 2023

Folkepensionister kan nu arbejde uden at blive modregnet

Linda Kastrup (Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

Et flertal på Christiansborg har torsdag vedtaget, at folkepensionister ikke længere skal trækkes i deres folkepension, hvis de fortsætter med at arbejde.

Beskæftigelsesministeriet forventer, at det på sigt vil komme op mod 50.000 pensionister til gode.

- I dag er en rigtig god dag for tusindvis af folkepensionister, der oplever at blive modregnet i deres folkepension, fordi de arbejder ved siden af, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Vi forventer, at flere pensionister, der kan, vil fortsætte med at arbejde.

De arbejdende, som indtil nu har valgt at udsætte udbetalingen af folkepensionen af frygten for at blive modregnet, bør overveje, om det fortsat giver mening.

Det mener formuekonsulent Søren Godskesen fra Spar Nord.

- Når man udsætter udbetalingen af sin folkepension, belønnes man med en højere folkepension via et såkaldt ventetillæg.

- Det er en attraktiv mulighed for mange, men bør altid bero på en risikovurdering, da udbetaling af ventetillægget ophører ved dødsfald. Og den optjente økonomiske gevinst udbetales ikke til arvingerne.

- De nye regler vil for nogle være en rigtig god anledning til at genoverveje udskydelsen af folkepensionsudbetalingen, siger han.

Beskæftigelsesministeriet skønner, at de berørte folkepensionister i gennemsnit vil modtage omkring 30.000 kroner mere årligt i folkepension som følge af afskaffelsen af modregningen.

- Den øgede indkomst kan så bruges til at forsøde tilværelsen, siger formuekonsulent Søren Godskesen.

- Men man kan jo også vælge at spare dem op eller investere dem og på den måde få mere sikkerhed for, at pengene ikke bare forsvinder ud i den blå luft, hvis du ulykkeligvis skulle gå bort, før du har indløst dit fulde ventetillæg.

/ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere