Nyheder

man, 03 apr 2023

Tesla sætter salgsrekord efter store prisnedsættelser

FILE PHOTO: Tesla hands over first cars produced at new plant in Gruenheide (Pool/Reuters)

Tesla solgte i de første tre måneder af 2023 flere elbiler, end den amerikanske gigant nogensinde før har gjort i løbet af et kvartal.

Det fremgår af en rapport offentliggjort af Tesla søndag. I alt solgte Tesla 422.875 elbiler, hvilket ifølge Reuters er en stigning på 36 procent sammenlignet med første kvartal i 2022. Samtidig er det en stigning på fire procent siden det forrige kvartal. Den store fremgang kommer, efter af Tesla i starten af året sænkede priserne med op til 20 procent på sine elbiler over hele verden. I Danmark er prisnedsættelsen også blevet taget godt imod. I februar blev der ifølge en opgørelse over indregistreringer fra De Danske Bilimportører solgt 1018 af selskabets populære Model Y. Det er mere end fem gange så mange som Volkswagens ID. 4, der er nummer to på listen over de mest solgte elbiler i februar. I alt blev der indregistreret 3148 nye elbiler i februar. Det er en stigning på 83,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år. /ritzau/

Andre læser også

Spar Nord fik sit næstbedste resultat nogensinde i 2024 Spar Nords indtjening faldt med otte procent i 2024 sammenlignet med rekordåret... Læs mere
Tyskere og amerikanere løfter Pandoras omsætning med milliarder Pandora har både løftet sin omsætning og sit overskud efter skat i 2024. I å... Læs mere
Migrænemiddel hjælper Lundbeck til rekordomsætning I 2024 løftede medicinalselskabet Lundbeck sin omsætning med 10,5 procent til ... Læs mere
Mette F. i London: Vi intensiverer samarbejdet med briterne Storbritannien ønsker igen et tættere samarbejde med EU-landene, og det er pos... Læs mere
Google-ejer leverer regnskab under forventning Trods øget omsætning i fjerde kvartal 2024 lever Alphabets vækst ikke op til ... Læs mere