Pressemeddelelse

tor, 20 jul 2023

OK har udviklet app til elkunder

Foto: OK.

Pressemeddelelse

17.7.2023 13:14:08 CEST | OK

Energiselskabet OK har udviklet en app, der skal hjælpe elkunderne med at danne sig et overblik over kilowatt-timeprisen på deres adresse. Appen hedder OK Hjem, og den kan downloades i iTunes (iOS) og GooglePlay (Android).

Hos OK vil man gerne gøre noget godt for sine elkunder. Derfor har man udviklet en app, der giver dem mulighed for at se elpriserne time for time. Det betyder, at elkunderne kan planlægge deres energiforbrug til der, hvor strømmen er billigst.

”I OK er vi stolte over at have udviklet en app, der understøtter danskernes stigende interesse for at spare på energien. Gennem OK Hjem appen sikrer vi nemlig, at vores kunder kan træffe velovervejede beslutninger om deres elforbrug, da de kan se den præcise kilowatt-timepris for deres adresse,” siger Susanne Bastkjær Thomsen, OK’s produkt- og kanaludvikler.

"Noget vi gør særligt i forhold til vores konkurrenter er, at vi viser prisen med det hele. Det vil sige, at kunderne kan se prisen inklusiv skatter og afgifter i appen," tilføjer hun.

En stigende interesse for elpriserne

OK Hjem appens første version blev lanceret i december måned. Siden har OK oplevet en markant stigning i besøgsantallet, særligt i perioder med lave eller endda negative priser.

”I 2022 oplevede danskerne rekordhøje stigninger i elpriserne. Det har ikke alene øget deres motivation for at reducere energiforbruget, men har også ført til ændrede forbrugsvaner. Det er derfor oplagt at downloade vores OK Hjem app, hvor man time for time kan tjekke prisen på en kilowatt-time,” siger Simon Vestergaard Pedersen, OK’s produkt- og markedsudviklingschef.

”Mange vil opleve betydelige besparelser ved at bruge strøm på nogle andre tidspunkter, end de plejer. Der er stor forskel på prisen, om du eksempelvis tænder tørretumbleren i morgen aften klokken 20.00, hvor prisen er 3,21 kroner pr. kWh., eller gør det i dag klokken 13.00, hvor det koster 1,47 kroner pr. kWh.," understeger han.

Appen er fortsat under udvikling og bliver løbende forbedret med nye og smarte funktioner. Til efteråret kommer der en ny version, som både kan vise elkundernes forbrug, og hvad de skal betale for de brugte kWh, direkte i appen. Det skal give kunderne mulighed for at sammenligne elforbruget.

Andre læser også

Folketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder Ligesom med TikTok fraråder Folketinget, at politikere og ansatte bruger ny kin... Læs mere
Langt færre breve får PostNord Danmarks omsætning til at falde PostNord Danmarks brevmængder faldt med 44 procent i fjerde kvartal sammenligne... Læs mere
Jysk har fået 5000 ansøgninger inden butiksåbninger i Marokko Detailkæden Jysk vil åbne to butikker i den marokkanske kystby Casablanca til ... Læs mere
Med ny støtte vil Danmark bakke op om UNRWAs arbejde og reformer Danmark fremrykker bidraget til palæstinensisk organisation og giver flere peng... Læs mere
Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere