Sport

ons, 22 maj 2024

TV 2 vil lempe grænse på 800 mennesker til foreningers EM-fester

Det bliver ikke muligt for barer og pubber at vise EM i herrefodbold til sommer for mange hundrede mennesker som her på Østerbro i København i 2021. TV 2, som har købt rettighederne, har sat en maksimumgrænse på 200 personer for kommercielle arrangementer. Men ser med "milde øjne" på ansøgninger om ikke-kommercielle arrangementer.
Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix Det bliver ikke muligt for barer og pubber at vise EM i herrefodbold til sommer for mange hundrede mennesker som her på Østerbro i København i 2021. TV 2, som har købt rettighederne, har sat en maksimumgrænse på 200 personer for kommercielle arrangementer. Men ser med "milde øjne" på ansøgninger om ikke-kommercielle arrangementer.

TV 2 vil se med "milde øjne" på ansøgninger om ikke-kommercielle arrangementer ved EM i herrefodbold til sommer.

Det skriver tv-stationen, som har købt rettighederne, i en pressemeddelelse.

TV 2 har besluttet, at det ikke bliver muligt at samles hundredvis af mennesker til storskærmsarrangementer uden for caféer og barer.

Der er en grænse på 200 mennesker til et kommercielt arrangement på for eksempel barer. Den fastholdes.

Hvis et arrangement ikke er kommercielt, er grænsen 800 mennesker. Det kan være arrangementer hos foreninger, i skoler eller i kommuner.

Men den maksimumgrænse vil TV 2 "lempe på", lyder det onsdag. Det fremgår ikke til hvor meget.

- Hos TV 2 vil vi give mulighed for storskærmsarrangementer i hele Danmark uagtet deltagerantal, så foreninger og lokale ildsjæle kan samle danskerne i alle dele af landet.

- Derfor vil TV 2 se med milde øjne på alle ikke-kommercielle arrangementer og vurdere fra sag til sag, når der forhåbentligt kommer ansøgninger fra hele Danmark, udtaler TV 2's administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, i pressemeddelelsen.

Der er foreløbigt givet grønt lys til 55 ikke-kommercielle arrangementer.

Men "flere er på vej, da der stadig bliver behandlet ansøgninger, og TV 2 samtidig vil lempe på maksimumgrænsen på 800 deltagere", står der i pressemeddelelsen.

Begrænsningen for storskærmsarrangementer har mødt massiv kritik.

Blandt andet fra en række politikere på Christiansborg, som mener, at TV 2 er i gang med at lave et selvmål.

TV 2 argumenterer med, at mediet forsøger at drive en forretning.

Sådan lyder det også i onsdagens pressemeddelelse.

- Vores retningslinjer giver pubber, barer, restauranter og lignende mulighed for at afholde arrangementer med op til 200 gæster, og det mener vi, giver rig mulighed for de mindre aktører.

- Det vi ikke ønsker, er festivallignende storskærmsarrangementer, som lukrerer på vores kommercielle rettigheder, lyder det fra Anne Engdal Stig Christensen.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere