Tech

tor, 01 aug 2024

Meta præsenterer stort overskud i årets andet kvartal

Mark Zuckerberg er direktør i Meta. (Arkivfoto).
David Zalubowski/Ritzau Scanpix Mark Zuckerberg er direktør i Meta. (Arkivfoto).

Selskabet Meta, der blandt andet står bag Facebook og Instagram, kan i årets andet kvartal præsentere et overskud på 13,5 milliarder dollar - svarende til omkring 93 milliarder kroner.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag aften dansk tid har Meta præsenteret sit halvårsregnskab.

Den viser, at Metas omsætning i andet kvartal ligger på 39,07 milliarder dollar, som svarer til cirka 269 milliarder kroner.

Det er omkring 22 procent højere end samme periode sidste år.

Analytikere havde ifølge Bloomberg regnet med, at omsætningen ville stige til 38,34 milliarder dollar i andet kvartal - svarende til cirka 264 milliarder kroner. Det skriver MarketWire.

Det fremgår af halvårsregnskabet, at Metas satsning på kunstig intelligens har ført til gode resultater i andet kvartal.

- Vi havde et stærkt kvartal, og Meta AI er på vej til at blive den mest brugte kunstig intelligens assistent i verden ved udgangen af året, udtaler grundlægger og direktør i Meta Mark Zuckerberg i regnskabet.

Meta AI er datterselskab til Meta. Det udvikler kunstig intelligens og teknologier inden for augmenteret virkelighed.

Augmenteret virkelighed er en teknologi, hvor et virtuelt lag lægges oven på den eksisterende verden.

I det amerikanske eftermarked er Meta-aktien steget med 5,5 procent, skriver MarketWire.

I tredje kvartal venter Meta, at omsætningen vil lande på mellem 38,5 milliarder dollar og 41 milliarder dollar, skriver MarketWire.

Det svarer til mellem 265 milliarder kroner og 283 milliarder kroner.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Nedslidte russiske tankskibe skal kontrolleres ved Skagen Nedslidte tankskibe kan fremover blive tilbageholdt af danske myndigheder gennem... Læs mere
Kørselstjenesten Uber mere end fordoblede sin indtjening i 2024 Investorerne i Uber er utilfredse, selv om selskabet ifølge topchefen har haft ... Læs mere
Folketinget mindes ofre i Sverige med et minuts stilhed Ud over at aflyse de officielle flagdage bliver ofrene for skoleskyderiet i Öre... Læs mere
Nykredit forudser faldende overskud efter fjerde rekordår i træk For fjerde år i træk ender Nykredit-koncernen med et overskud efter skat, der ... Læs mere
Statsministeren er uenig i Løkkes forslag om krigsfinansiering Mette Frederiksen vil ikke lade oprustningen ske på kompromis af social balance... Læs mere