Udland

man, 15 apr 2024

Biden: USA vil forebygge en optrapning af konflikten i Mellemøsten

Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudan, sagde mandag ved et møde med præsident Joe Biden, at hans land ønsker at udbygge relationerne til USA på et tidspunkt, hvor Mellemøsten er præget af tiltagende uro.
Elizabeth Frantz/Reuters Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudan, sagde mandag ved et møde med præsident Joe Biden, at hans land ønsker at udbygge relationerne til USA på et tidspunkt, hvor Mellemøsten er præget af tiltagende uro.

USA's præsident, Joe Biden, ønsker at forebygge en optrapning af konflikten i Mellemøsten, hvor Israel fører krig i Gaza og afværger angreb fra Iran.

- Iran gennemførte et omfattende luftangreb mod Israel, hvilket vi ikke har set før, og vi gennemførte et omfattende forsvar, der heller ikke er set før, sagde Biden, som ved et pressemøde i Washington mandag havde den besøgende irakiske premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, ved sin side.

Biden gentog målene for USA's overordnede politik i Mellemøsten og understregede, at amerikanerne er fast besluttet på at forsvare Israels sikkerhed.

- Men vi ønsker se en våbenhvile, som vil føre til frigivelse af gidslerne i Gaza og hindre en ny konflikt i at sprede sig langt mere, end den allerede har gjort, sagde den amerikanske leder.

Iraks premierminister sagde, at hans land ønsker at udbygge relationerne til USA.

USA's præsident erklærede, at han også føler sig forpligtet til at sikre amerikanere og partnere i Mellemøsten - også i Irak.

Biden og den irakiske premierminister drøftede dannelsen af en alliance i Mellemøsten.

USA's kommunikationschef for national sikkerhed, John Kirby, siger, at amerikanerne arbejder på at få øget det økonomiske pres på Iran efter dets angreb på Israel.

Den irakiske delegation gav under drøftelserne mandag udtryk for bekymring over risikoen for en større krig i Mellemøsten, og den henstillede til, at alle udviser "tilbageholdenhed".

Iran sendte natten til søndag droner og missiler afsted mod Israel i et angreb, som var ventet i dagene op til.

Angrebet var gengæld for et angreb tidligere i april mod et iransk konsulat i Syrien. Iran mener, at Israel stod bag angrebet på konsulatet, som kostede flere personer livet.

Israels militær oplyste søndag, at Iran affyrede over 300 droner og missiler. Ifølge Israel blev 99 procent af dem afværget. Det skete med hjælp fra USA, Storbritannien, Frankrig og Jordan.

/ritzau/Reuters







Kilde:

Andre læser også

Tandpastagigant sælger flere tandbørster og øger overskud Colgate-Palmolive har i andet kvartal øget sit driftsoverskud med 118 millioner... Læs mere
SAS øger indtjening i juni - men analytiker spÃ¥r sværere marked SAS tjente flere penge i juni end i maj. Men prisfølsomme forbrugere skaber svÃ... Læs mere
USA kommer med gode økonomiske tal efter skidt dag for tech-aktier Bnp-vækst på 2,8 procent i andet kvartal i USA er godt for både Danmark og de... Læs mere
Skønhedsprodukter driver vækst hos forbrugergigant Unilever ender efter første halvår med et overskud på fire milliarder euro, v... Læs mere
På visse øer stiger beskæftigelsen op mod 15 procent om sommeren På Læsø, Samsø og Bornholm stiger beskæftigelsen om sommeren. Oplevelseserh... Læs mere