Bosnien-Hercegovina får ja til optagelsesforhandlinger med EU. Det har EU's stats- og regeringschefer besluttet på denne uges topmøde i Bruxelles.
Det oplyser EU's præsident, Charles Michel, på det sociale medie X.
- Jeres plads er i vores europæiske familie, skriver Charles Michel på X.
Han understreger dog samtidig, at Bosnien-Hercegovina skal gennemføre flere reformer. Det er betingelsen for, at landet får den konkrete forhandlingsramme, så man kan begynde de reelle forhandlinger.
- Dagens beslutning er et vigtigt skridt fremad på jeres vej mod EU. Nu skal det hårde arbejde fortsætte, så Bosnien-Hercegovina støt og roligt udvikler sig, som jeres folk ønsker det, skriver Charles Michel.
Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog allerede på vej ind til EU-topmødet torsdag eftermiddag, at et ja til det lille land på Vestbalkan efter hendes mening er den rigtige vej at gå både for EU og Bosnien-Hercegovina.
- Fra dansk side støtter vi udvidelsen med Bosnien. Vi støtter også, at man går videre med Ukraine og Moldova.
- Det er vigtigt også sikkerhedspolitisk, fordi vi har en række lande og områder lige uden for EU's grænse, som er ustabile, og hvor der er en en massiv russisk påvirkning, der ligesom alle andre steder kun er negativ.
- Derfor skal landene på Vestbalkan som eksempelvis Bosniens-Hercegovina bringes tættere på EU, sagde Mette Frederiksen på vej ind til EU-topmødet.
Her understregede den danske statsminister samtidig, at Danmark ønsker en "meritbaseret" proces. Det vil sige, at kandidatlande først bliver lukket ind i EU-fællesskabet, når de lever op til alle optagelseskriterierne.
Også EU-Parlamentets formand, Roberta Metsola, lykønsker Bosnien-Hercegovina.
- Dagens beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger er et vigtigt skridt i retning af at bringe landet tættere på EU.
- Et udvidet EU betyder et stærkere EU, skriver Roberta Metsola på X.
Som ventet fik Ukraine og Moldova til gengæld ikke den ønskede formelle åbning af optagelsesforhandlingerne.
Her fastslår EU-lederne alene, at der skal arbejdes "hurtigt" videre med den konkrete ramme for forhandlingerne. Men der gives ikke nogen dato til Ukraine.
Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, understregede ellers i en videotale til topmødet, at landet ønsker medlemskab af EU. Derfor havde han håbet på et konkret skridt i den retning torsdag:
- At starte reelle forhandlinger om Ukraines tiltrædelse er et af de vigtigste elementer til at motivere vores folk i kampen mod Rusland. Ukrainerne har brug for at se EU komme tættere på, sagde Zelenskyj i sin tale til topmødet.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understreger dog på et pressemøde efter førstedagen af topmødet, at Ukraine kan glæde sig over andre løfter om fortsat støtte, så længe det behøves.
Blandt andet vil EU fortsætte arbejdet med en plan for at bruge indefrosne russiske midler til at hjælpe Ukraine.
- Det kan blive til omkring tre milliarder euro årligt til Ukraine.
- Hvis vi er hurtige, kan den første milliard blive udbetalt allerede til juli, siger von der Leyen.
EU-landene undersøger samtidig muligheden for, at pengene fra de indefrosne russiske midler også kan gå til militærstøtte.
Kilde: /ritzau/
