Udland

man, 01 apr 2024

Efter razzia beordres Perus præsident til at fremvise Rolex-ure

Præsident Dina Boluarte i Peru skal fremvise sine Rolex-ure 5. april, beordrer anklagemyndighed. (Arkivfoto).
Josh Edelson/Ritzau Scanpix Præsident Dina Boluarte i Peru skal fremvise sine Rolex-ure 5. april, beordrer anklagemyndighed. (Arkivfoto).

Dagen efter, at der blev gennemført en razzia, er Perus præsident, Dina Boluarte, blevet beordret til at fremvise alle sine Rolex-ure.

Det oplyser anklagemyndigheden søndag i en erklæring.

Myndighederne i det sydamerikanske land gennemførte lørdag en razzia i præsidentens hjem og kontor i forbindelse med en sag om korruption.

Her blev der ledt efter Rolex-ure, som den 61-årige præsident ikke har registreret.

Fremlæggelsen skal ske, når præsidenten skal afgive en "edsvoren erklæring" 5. april, lyder det.

Mange lande pålægger folkevalgte ledere at aflevere gaver til staten, som de modtager fra organisationer og fremmede regeringer.

Myndighederne indledte tidligere på måneden en efterforskning mod præsident Boluarte, efter at historien om hendes luksusure blev oprullet i en avis. Urene havde hun ved flere lejligheder på ved offentlige arrangementer.

De var gaver fra ukendte givere, og som hun ikke havde ladet registrere.

Hos anklagemyndigheden oplyser man videre, at luksusurene ikke blev fundet i lørdagens razzia. Dog blev "andre elementer af interesse for efterforskningen indhentet".

Imens sagde Boluartes advokat Mateo Castaneda lørdag, at politiet havde fundet nogle ure.

- De fjernede dem ikke. De blev noteret og fotograferet. Der var omkring ti, og blandt dem var nogle pæne ure, men jeg kan ikke sige, om de var Rolex, sagde Castaneda til radiostationen RPP.

I en tale til nationen kaldte Boluarte lørdagens razzia for "tilfældig, uforholdsmæssig og krænkende".

Boluarte, der blev præsident i 2022, har ihærdigt forsøgt at forsvare sig mod anklagerne.

- Jeg trådte ind i regeringspaladset med rene hænder, og jeg vil forlade det med rene hænder, sagde hun i sidste uge.

Hun er også blevet spurgt, hvordan hun med en løn fra det offentlige har haft råd til at købe så dyre genstande. Hun har svaret, at det har hun kunnet, fordi hun har arbejdet hårdt, siden hun var 18 år.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere