Udland

ons, 28 feb 2024

Fransk politi beslaglagde 88 skydevåben i Delons hjem

Nyligt foto af indgangen til filmlegende Alain Delons residens i Douchy i det centrale Frankrig. Fransk politi har beslaglagt 72 skydevåben og mere end 3000 patroner fra Delons hjem, da han ikke har våbentilladelse.
Guillaume Souvant/Ritzau Scanpix Nyligt foto af indgangen til filmlegende Alain Delons residens i Douchy i det centrale Frankrig. Fransk politi har beslaglagt 72 skydevåben og mere end 3000 patroner fra Delons hjem, da han ikke har våbentilladelse.

Fransk politi har beslaglagt 72 skydevåben og mere end 3000 patroner fra filmlegenden Alain Delons hjem.

Den franske filmstjerne, som også har en skydebane i sit hjem i Douchy-Montcorbon omkring 135 kilometer syd for Paris, har ifølge anklagemyndigheden ikke våbentilladelse.

Delon var i fransk films storhedstid især kendt for at spille gangstertyper i film som Borsalino og Le Samouraï.

Fransk politi gennemsøgte Delons Hjem, efter at en repræsentant for anklagemyndigheden havde set våben i has hus og orienterede en dommer om det.

Delon har haft helbredsproblemer i de seneste år efter et slagtilfælde i 2019.

Han har ikke medvirket i film siden 90'erne. Han modtog i 2019 en æresguldpalme i Cannes. Han deltog i begravelsen af sin vennog kollega Jean-Paul Belmondo i 2021.

Skuespillerens familie er gået i opløsning, hvilket har skabt overskrifter i franske medier.

Hans tre børn har alle givet udtryk for deres respektive klager og utilfredshed i forskellige medier i interviews, der har været stærkt præget af fornærmelser, beskyldninger, sagsanlæg og hemmelige lydoptagelser.

I sidste måned lagde Delons søn sag an mod sin søster og beskyldte hende for at have udnyttet farens skrøbelige helbred og aldersvækkelse.

Delon menes at have en stor millionformue. Han solgte sidste år 80 kunstværker på en auktion, som indbragte ham over otte millioner euro (omkring 60 millioner kroner).

/ritzau/AFP

Kilde:

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere