Udland

søn, 31 mar 2024

Knoglerne fra fransk dreng fundet efter forsvinden

Den lille dreng Émile forsvandt sidste sommer, da han besøgte sine bedsteforældre.
Christophe Simon/Ritzau Scanpix Den lille dreng Émile forsvandt sidste sommer, da han besøgte sine bedsteforældre.

Over et halvt år efter at en fransk dreng forsvandt i en alpelandsby, er hans knogler blevet fundet.

Det oplyser en anklager søndag.

Den toårige dreng, Émile, var på besøg hos sine bedsteforældre, da han forsvandt 8. juli.

To naboer så ham sidst på eftermiddagen, hvor han gik alene på en gade i den lille by Le Vernet.

- Lørdag blev politiet informeret om fundet af knogler nær landsbyen Le Vernet, siger anklageren Jean-Luc Blachon.

Genetisk testning har gjort, at de søndag kan konkludere, at knoglerne er fra drengen, tilføjer han.

Anklageren har ikke angivet en dødsårsag, men siger, at retsmedicinske efterforskere fortsætter med at analysere knoglerne.

Fundet er det første store gennembrud i sagen.

Da han forsvandt, var han lige ankommet dagen forinden for at bo hos sin mors forældre.

Émile var iklædt en gul T-shirt, hvide shorts og små vandresko, lød beskrivelsen dengang over for mulige vidner.

Det, der startede med at være en indledende undersøgelse af den savnede dreng, blev hurtigt til en kriminel efterforskning af en mulig bortførelse.

En massiv eftersøgning, der blandt andet involverede politibetjente og en helikopter, forsøgte uden held at finde den lille dreng.

Efter flere dage sagde en anklager, at det var usandsynligt, at så lille et barn ville have overlevet i sommervarmen.

Området var ramt af hedebølge og temperaturer på op til 35 grader.

Man har også være åben over for muligheden for, at der skete en ulykke eller et fald.

Kilde: /ritzau/AFP

Andre læser også

Eksperter vil tilføje hjertesvigt til Wegovys indlægsseddel Ekspertpanel under EU's lægemiddelagentur anbefaler, at man udvider indlægssed... Læs mere
Bavarian Nordic får mpox-vaccine godkendt til unge mennesker Børn og unge mellem 12 og 17 år vil kunne få mpox-vaccine fra dansk selskab e... Læs mere
Forsikringsgiganten Tryg udvider brug af kunstig intelligens AI-assistenten "Felix" kommer fremover med forslag til, hvad din kunderådgiver ... Læs mere
Novo-topchef udråbes som årets leder af europæiske medier En sammenslutning af erhvervsmedier peger på Novo-chef som en leder, der har gj... Læs mere
Danmark skal være et eldorado for lystfiskere Lystfiskeri er en dansk folkesport. Men potentialet er endnu større ifølge et ... Læs mere