Udland

man, 01 apr 2024

Otte personer dræbt i angreb tæt på ambassade i Damaskus

Flere mennesker er ifølge Sohr blevet dræbt i et angreb tæt på den iranske ambassade i Damaskus.
Maher Al Mounes/Ritzau Scanpix Flere mennesker er ifølge Sohr blevet dræbt i et angreb tæt på den iranske ambassade i Damaskus.

Otte personer er mandag blevet dræbt i et angreb, hvor israelske granater har ramt en bygning tæt på den iranske ambassade i Damaskus.

Det siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), skriver AFP.

En anonym libanesisk sikkerhedskilde siger desuden til Reuters, at Mohammad Reza Zahedi, leder i Irans Revolutionsgarde, er blevet dræbt.

Ifølge Sohr er det et anneks, der er blevet ramt i den syriske hovedstad.

To AFP-journalister på stedet bekræfter, at bygningen ved siden af ambassaden, er jævnet med jorden.

Irans ambassadør i Syrien, Hossein Akbari, og hans familie er ikke kommet noget til, meddeler det iranske medie Nour ifølge AFP.

Reuters skriver videre, at israelske krigsfly har ramt det iranske konsulat i Damaskus.

En talsperson fra det israelske militær vil ikke kommentere hændelsen, da de "ikke kommenterer meldinger i de udenlandske medier".

Iran har støttet op om Hamas i krigen mod Israel, som for alvor blussede op igen, efter at bevægelsen 7. oktober angreb Israel og dræbte omkring 1200 personer.

Siden angrebet har Israel skruet op for luftangrebene i Syrien mod den iransk-støttede Hizbollah-milits og Irans Revolutionsgarde. Begge støtter op om den syriske præsident Bashar al-Assads ledelse.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lars Bojes parti runder 5000 godkendte vælgererklæringer Den tidligere formand for Nye Borgerlige har indsamlet en fjerdedel af de nødve... Læs mere
Moderaternes gruppeformand overtager Jeppe Søes poster efter exit Henrik Frandsen skal fremover sidde i Folketingets ledelse. Han overtager også ... Læs mere
Troels Lund blev i Forsvarsministeriet: Store omkostninger at skifte Trods opfordring om nyt job blev Troels Lund som forsvarsminister på grund af o... Læs mere
Konservative afviser at optage Jeppe Søe i folketingsgruppen Partier tager nu stilling til, om de vil optage Jeppe Søe i deres folketingsgru... Læs mere
Nuuk Lufthavn dumper endnu et sikkerhedstjek og forlænger flyvepause Internationale flyvninger fra og til problemramt lufthavn i Grønland er suspend... Læs mere