Udland

søn, 24 mar 2024

Politiet finder geværer og ammunition efter angreb i Moskva

Ofrene for angrebet mindes med blomster uden for Crocus City Hall.
Maxim Shemetov/Reuters Ofrene for angrebet mindes med blomster uden for Crocus City Hall.

Antallet af dræbte efter angrebet på en koncertsal i Krasnogorsk uden for Moskva er søndag eftermiddag opjusteret fra 133 til 137.

Det oplyser Ruslands efterforskningskomité ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

- Identificeringen af de omkomne fortsætter. På nuværende tidspunkt er der fundet 137 lig. Tre af dem er børn. Undersøgelsen fortsætter på stedet. Foreløbig er 62 lig blevet identificeret, lyder det fra komitéen.

Efterforskningskomitéen oplyser desuden, at der er fundet både våben og ammunition på stedet, hvor angrebet blev begået.

Der er fundet to Kalasjnikov-geværer og mere end 500 patroner.

De formodede gerningsmænd bag fredagens angreb på koncertsalen Crocus City Hall uden for Moskva er søndag blevet bragt til Ruslands efterforskningskomités hovedkvarter i den russiske hovedstad.

Komitéen er Ruslands primære organ for efterforskning af kriminalsager.

Lørdag kom det frem, at i alt 11 personer er anholdt efter angrebet. Af dem skal fire have været direkte involveret.

Ofrene døde af henholdsvis skud og røgforgiftning.

Ud over at skyde mod koncertgængerne satte gerningsmændene ifølge de russiske myndigheder ild til bygningen, som rummer koncertsalen.

Det resulterede i en voldsom brand, der lagde koncertsalen i ruiner.

Den militante bevægelse Islamisk Stat har taget skylden for angrebet.

De russiske myndigheder har ikke bekræftet, at Islamisk Stat skulle stå bag.

Til gengæld har Rusland og præsident Vladimir Putin blikket rettet mod Ukraine. Præsidenten sagde i en tv-tale lørdag, at gerningsmændene kom fra udlandet, og at de kom ind i Rusland via Ukraine før angrebet.

Da de blev anholdt i Brjansk-regionen sydvest for Moskva lørdag, var de ifølge præsidenten på vej tilbage til Ukraine.

Ukraine har afvist, at landet på nogen måde var involveret i angrebet.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere