Udland

lør, 23 mar 2024

Rusland: Mistænkte bag Moskva-angreb er udenlandske statsborgere

Fredag aften blev et koncertsted i Moskva udsat for et dødeligt angreb. Over 100 mennesker blev dræbt.
Anton Vaganov/Reuters Fredag aften blev et koncertsted i Moskva udsat for et dødeligt angreb. Over 100 mennesker blev dræbt.

Fire personer, der er blevet anholdt for at stå bag et dødeligt angreb på et koncertsted nær Moskva, er udenlandske statsborgere.

Det oplyser Ruslands indenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

I alt er der foretaget 11 anholdelser. De fire personer var angiveligt direkte involveret i angrebet.

Imens er myndighederne i Tadsjikistan i "tæt kontakt med deres russiske kolleger", fordi statsborgere herfra angiveligt var involveret i angrebet.

Det oplyste en talsperson fra det tadsjikiske udenrigsministerium til det statslige russiske nyhedsbureau Tass tidligere lørdag.

Islamisk stat (IS) tog fredag aften dansk tid ansvaret for angrebet og er ifølge AFP aktiv i det centralasiatiske land.

Siden angrebet er antallet af dræbte steget løbende. Lørdag eftermiddag har Ruslands efterforskningskomité oplyst, at mindst 133 personer er omkommet.

Dertil kommer endnu flere sårede.

Samtlige gerningsmænd bag det dødelige angreb er blevet anholdt. De forsøgte at flygte til Ukraine, da de blev pågrebet.

Sådan lød det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tv-tale tidligere lørdag, skrev Reuters og Tass.

Præsidenten lovede, at alle skyldige bliver straffet. Han sagde også, at "de indledende undersøgelser viser, at man fra ukrainsk side havde forberedt et smuthul ved grænsen til dem".

Ukraine nægtede fredag at have noget med angrebet at gøre, og lørdag har en rådgiver til præsident Volodymyr Zelenskyj kaldt beskyldningerne om ukrainsk indblanding for "uholdbare" og "absurde".

Siden IS tog ansvaret for angrebet har Islamisk Stat på en kanal for IS-nyhedsbureauet Amaq på beskedtjenesten Telegram offentliggjort et billede af de fire personer, som IS hævder står bag angrebet.

I en meddelelse har det yderligere lydt fra IS, at angrebet kommer som følge af "en krig, der raser mellem Islamisk Stat og lande, som kæmper mod islam".

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Lav interesse for omlægning giver laveste antal lånetilbud i 28 år I 2024 landede antal lånetilbud ti procent lavere end i 2023. Det skyldes lav i... Læs mere
Ministerium hjælper misbrugt SF'er i sag om falske opslag På sociale medier deles der falske opslag, der hævder, at SF-politiker beder R... Læs mere
Minister vil undgå slettet gæld til kriminelle som får tilbagefald Kriminelle skal i fem år afstå fra yderligere kriminalitet for at få eftergiv... Læs mere
Beredskabsaftale for millioner præsenteres onsdag Minister havde lovet en aftale om det statslige beredskab inden jul, men kan prÃ... Læs mere
Forbløffet statsminister vil stoppe dansk hjælp til skyggeflåde Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe, hvilket statsminister finde... Læs mere