Udland

ons, 20 mar 2024

Tankskib med akrylsyre kæntrer ud for Japan: Syv døde

Et tankskib er kæntret ud for Japans kyst. Mindst syv besætningsmedlemmer er døde.
Kyodo/Reuters Et tankskib er kæntret ud for Japans kyst. Mindst syv besætningsmedlemmer er døde.

Syv mennesker er døde, efter at et tankskib er kæntret ud for Japans kyst.

Det meddeler den japanske kystvagt onsdag ifølge mediet NHK.

Skibet havde kastet anker på grund af dårligt vejr og bedt om hjælp efter klokken 07.00 lokal tid onsdag.

Meldingen var, at skibet, som sejler under sydkoreansk flag og hedder "Keoyoung Sun, var vendt helt rundt.

Ulykken er sket ud for Yamaguchi-præfekturet i det vestlige Japan.

Skibet havde en besætning på 11 mand, og to er blevet reddet, mens syv er bekræftet døde.

Der er onsdag fortsat en redningsaktion i gang for de to sidste besætningsmedlemmer.

Besætningen blev udgjort af otte indonesere, to sydkoreanere og en kineser, oplyser kystvagten.

Det blæser kraftigt i området, og der er meldt om bølger på op til 3,5 meter.

Tankskibet fragtede 980 ton akrylsyre. Men der er ikke meldt om læk i havet.

Akrylsyre kan bruges til en række formål, blandt andet i plastindustrien.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Nordnet-kunde lagde ordre på en andens konto under sikkerhedsbrist Nordnet har ikke rapporteret nogen tilfælde af kunder, der har lidt økonomisk ... Læs mere
Få brugere oplevede sikkerhedsbrist hos Nordnet Nordnet er tirsdag aften ikke bekendt med, at kunder har fået foretaget handler... Læs mere
Flere syriske flygtninge undersøger hjemrejse til Syrien Der er voksende interesse blandt syriske flygtninge i muligheden for hjemrejse, ... Læs mere
Venstres Ellen Trane Nørby dropper borgmesterdrøm og trækker sig Venstre i Sønderborg stiller med ny borgmesterkandidat til kommunalvalget. Det ... Læs mere
Selvstændighedspolitiker melder sig ud af Siumut og ind i Naleraq Endnu en politiker forlader regeringspartiet Siumut og melder sig ind i Naleraq ... Læs mere